Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forelæsninger
af at nyde Evighedens Velsignelse ndeu
den, da alle Evighedens Velsignelser er
Virkninger af Troen.
k. Derfor er det sagt, og det med-
rette, at uden Tro er det umuligt at be-·
hage Gud. Om mau skulde spørge — hvor-
for er det umuligt ndeu Tro at behage
Gud ? Svaret vilde være ——"fordi det uden
Tro er umuligt for Menneskene at frelses;
og da Gud begjerer Menneskenes Saliggjø-
relse, maa hau, fom Følge heraf, begjere
at de skulde have Tro; og han knnde ikke
være tilfreds medmindre de havde den, eller
ogsaa maatte han være tilfreds med deres
Fordærvelse.
s. Heraf lærer vi at de mange For-
maningerz der er bleven givetved begeistrede
Mænd, for at de, som har annammetHer-
rens Ord, stnlde have Tro til ham, var
ikke almindelige Sager; men var den Bedste
af alle Grunde, og det Var — fordi at uden
den, der var ingen Saliggjørelse, hverken
idenne Verden eller i den tilkoinmende.»
Naar Menneskene begynder at leve ved
Troen, begvnder de at drage nær til Gud;
og naar Troen er fuldkommet er de lige-
som hanz og fordi han er frelst, de er frelste
tillige; thi de vil blive i den samme Stil-
ling han er i, fordi de ere komne til ham; -
og naar han viser sig skal de blive ham
lige; thi de skal see ham som han er.
9. Ligesom hele deu synlige’ Skab-
ning er en Virkning af Troen, saaledes
er Saliggiorelsen det ogsaa — vi mener
Saliggjorelseu i dens meest udstrakte Be-
tydning, saavel timelig som aandelig. For
at fremstille dette Snbjekt klart for Sin-
det, lad os spørge — hvad for Stilling
maa en 5Person være i for at blive frelst?
eller hvilken Forskjel er der imellem et frelst
og et ikke-frelst Menneske? Vi svare, efter
hvad vi har forhen seet as de
himmelske ;
over Troen. 98
en Tros som kan dvgtiggjøre demA til at
handle for Guds Aaspn, ellers kan de ikke
frelses. Og hvad der udgjør deu virkelige
Forskjel imellem en frelst og en ikke-frelst -
Person er — Forskjellen i deres Troes
Grad — den enes Tro er bleven fuldkom-
men nok til at tilegne sig det evige Liv, og
deu andens er det ikke. Men for at tale
lidt mere enkeltviis, lad os spørge — hvor
skal vi finde et Forbillede i hvis Lignelse
vi kan blive eens, for at vi kan blive deel-
agtige i Liv og Sali·ggisi·els·e«.2 eller med
andre Ord, hvor skal vi finde et frelst Væ-
sen? thi hvis vi kan finde et frelst Væsen,
kan vi komme til Vished om, uden megen
Vanskelighed, hvad alle andre maa være for
at frelses. — Vi tænker det vil ikke være
nogen Gjenstand ior Tvist, at to hinanden
ulige Væsener kan ikke begge frelses; thi
hvad der udgjor den eues Frelse,» det vil
udgjøre Frelse for ethvert Væsen der vil
frelses; og hvis vi finder et frelst Væsen i
hele Tilværelsen, kan vi vide hvad alle au-
dre maa blive, eller ogsaa ikke frelses. Vi
spørger da, hvor er Forbilledet? eller hvor
er d·et frelste Væsen? Vi gjor deu Slut-
ning, hvad Spørgsmaalet-3 Vesvarelse an-
gaar, iblandt dem der troe Biblen vil der
ingen Splid være om, at det er Christus:
alle vil stemme overeens beri: og han .er
Saliggjørelsens Forbillede eller Faue, el-
ler, med audreOrd, at han er et frelst Væ-
sen. Og dersoin vi vilde fortsætte vor Un-
dersøgelse og spørge: hvorledes er han ble-
« veu frelst? Svaret vilde blive — fordi han
»er et retfærdigt og helligt Væsen; meu der-
som han var uoget forskjellig fra hvad han
er, vilde han ikke være frelst; thi hans
Frelse beroer paa athan er netop hvad hau
er, og ikke anderledes; thi dersom det var
mnligt for ham at forandres i mindste Grad,
saa vilde han sikkert gaa Glip af Frelseu
Ord, de maa være Personer som kau virke i og tabe sit hele Herredømme, Magt, Mon-
formedelst Troen,»og som er istand til, ved I dighed og Herlighed, som udgjør Saligng-
Tro, at være tjenende Aander for dem der l relseuz thi Frelsen bestaaer i den Herlig-
skal arve Saliggjorelsez men de maa have hed, Myndighed, Majestæt, Magt og Her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
