Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
ior os, paa hvilken vi efter hans Villie og
Befaling, skulde organisere hans Kirke ig·jeu«
her paa Jorden:
Joseph Smiths Leviletsløh.
« Jesu Christi Kirkes Oprettelse i disse
sidste Dage-, o. s. v. (See P.·V.5Pag.194.)’
(Fortsrettes.«) ,
Proclamation. «
Til Folket paa det stille Havs Kyster og Øer, as enhver Ration, Slcegt
" og Tungemaaltz —
(Sluttet fra Pag.·-7
Kundskabens Mark aabner sig rundtom, over
og nnder ham; Forstanden udstrcetker sig
videre og videre; detzxvrbrgangng det Ncer
værende og det Tilkonnneude aabner sig for
Herlbestaaer Hemmelighedeu i Men-
neskets Virken. Dette er Grunden for, at
et Menneskekommer under Fordømmelse,
naar det for-kaster nogen Sandhed·’af den;
Hellig-Aand eller annannner nogen Vildfa- hans Shuz Jorden med dens Slægter;
relse fra den Hellig-Aand. Dersom et Men- ,«Hiinmelen"med dens Planeter og Kundska-
uestes Gierninger ere onde agteshaus Paa- ! ber; Hnnlenes Himmel med deres herlige·
minder «ik»kez hans gode Cugel og den gode s Solsystemer og deres Titnsinder (Myriader)
Aand inden i ham bliver krreilketz og efter s af Guds Cngle og Sønner, som bade ssg i
at de have formanet ham mange Gange, ! den rene Kundskabs Solstxaaler og ithets
udeu at det er agtet, vige de bort og for- I og Kjerligbedens Strømme; Cuhver for-
lade ham i Mørket; hau elsker sit Cget;:
han hænger fast ved«Løgueuz hau forkaster
Sandheden; Mørket voxer stedse; Verden
Kjodet og de oude Aander lokke ham, ind-«
til Døden giør en Cnde derpaa, og over-
fører hans Aand fra Menneskets første Til-
istaud til det uceste Opholdssted, der oingives
han i, Mørke as hans onde Aander, som
forblive «hos ham; Cnhver hjelper selv-til
at sormørke, indtil den ene Sky blander sig
med den andeu og indhyller Alt i sort-For-«
t·vivlelse, formørker Forstanden, hindrer
Øiet at see, Tungen at tale, eller Peuneu
at beskrive.
LDersoln, paa den anden Side, et Mell-
ueskes Gierninger ere gode, saa siger Skrif-
ten: »Hvo som øver Sandhed, kommer til
Lyset, at hans Gierninger maae blive aaben-
barede; thi de ere gjorte i Gud- han ad-
lyder Paaminderen inden i ham; han
aabner sin Barm for ethvert sandt og hel-
ligt Prineip, som hau kommer til Kund-
stab om; han bringer det til Udførelse og
søger efter mere; hans Tanker udvide sig;
øger og blander sig med den Andens Lys,
indtil Alt tilsammen oplyser detnhvre Uni-
versnm baade aandelig og,phy»sisk; og For-
standen taber sig i dens sande Unlaadelig-
hed, paa Grandskerne af dens egeu·Uende-
lighed.
Lad et Menneske see sig tilbage.til sit
forbigangne Liv og omhyggeligtgjennemgaae
og undersøge siue uskyldige Varudoinsdage,««
da han første Gang ncermede sig til Fri-
stelse, Udyd eller Forbrydelse Crindrer
han ikke at have følt en nbrhagelig Bræn-
den· i sit Bryst, en Afsky, en Skjelveui
Nerver og Mnsller, en Tvivlraadighed, kort
sagt, Noget, som misbilligede den Gjerning,
han var ifærd med· at begaae? Og,
dersom han stille vedblev at’nndersøge,,til-
tog da ikke denne Vrceiiden eller Følelse af
Uro næsten til en Feber-.
Nu vel Læser, dette var Din Paa-
minder— Gnds Aand inden iDig. Havde
Du givet Agt paa den, vilde den have be-
vogtet Dig fra enhver Fristelse og For-
brydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
