Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Brev af Joseph Smith.
Hellige paa Grund af deres Erfaring i· den
forbigaugne Tid ville være rede til at ad-
lvde Sandheden uden at beundre Menne-
stets Udvortes, for For-deels Skyld: vi bør
tage os i Aqt for disse Tilbøieligheder
(der «ere den menneskelige Natur saa liig)
hos vore Naboer, Venner og Brødre af
Verden, som vælge at være forskjellige fra os
i Mening og i Troes-Sager: vor Religion
er imellem os og vor Gud: deres Religion
er imellem dem og deres Gud: der er vir-
kelig en Forbindelse imellem dem, der have
samme Tro tilfælles med hinanden, som i
sig selv er eiendommelig, er uden Fordom-
me og giver Sindet fuld Raadighed og
sætter os istand til at opføre os frit imod
dem, som er af vor Tro; dette Priucip
nærmer sig efter vor Mening meest til .
Guds Sind og er Gud liig. Der er en
Pligt, som vi fælles med alle Mennesker
stvlde Ovrigheder, Love og Indretningerne
i Livets civile Anliggender-; dette Ansvar
er til alle ReligionssPatiers og Lederes
lige og urokkelige Rettigheder og angaae
alle ligemeget; og det fordrer, at vi er hin-
anden ausvarlig angaaende timelige Sagers
Anliggender af dette Liv; det forste Min-
cip tilintetgjør ikke det sidste, men sammen-
biuder os stærkere og fordrer ikke alene, at
vi er hinanden ansvarlig, men ogsaa Gud:
heraf see vi, at de For-enede Staters Cou-
stitution·er en herlig Fatte, deu ’er grundet
i Viisdom, den er et himmelst Vanner og
strækker sig til alle, som have Rettighed
til deus Friheds Lifligheder, liig den kjølige
Skygge og det forfriskende Vand fra en
stor Klippe i et heedt og tørt Laud: det er
liig et stort Træ, under hvis Grene Men-
109
nesker fra·· ethvert Clima kan blive bestjermet
mod Solens brændende Straaler; mau har
berøvet os denne herlige Indretniugs Be-
stvttelse ved Grusomheder af dem, som kun
søge dette Livs Goder, og som glemme, at
de Sidste-Dags-Hellige, saavelsom Pres-
bytterianerue og- ethvert andet Religions-
Samfund, have lige Ret til at nyde af
Frugterne paa vor nationale Friheds store
Træ; ikke destomindre vide vi dog, bvad vi
gjøre, og føle Virkningerne-af Fredens
Fjenders Grusomhed; den.Frugt er ikke-
miudre kostelig og behagelig for vor Smag ;
vi kan ikke afvænues fra Melkem eiheller
drages fra Brystet, eiheller ville vi fornægte
vor Religion for Uudertrvkkelseus Haand,
men vi ville holde ud indtil Døden. Vi
sige, at Gud er sand, at de ForenedeStas
ters Constitution er ret, at Engles Betjes
niug er ret, at Vibleuer sand, at Mor-
mons Bog er sand, at Christus er sand-—
og »vi vide, at vi have et Huus, som ikke
er bugget’med Hænder-, et evigt Huus i
Himlene, hvis Bygmester er Gud,» euTrøst,
som voreUndertrvkkere ikke kan føle, naar
Skjebneu lægger siu Haand paa dem, lige,
som den har gjort ved os. Vi spørge,
hvad er Mennesket? Ihukommer, Brødre-,
at Tid og Lykke er alle Mennesker tildeel.
Vi uuderstrive os Eders oprigtige Ven-
ner og Brødre i det evige Evangelium-
Baand, og Vundue i Jesus Chl«istns.g" «
Ioscpb Slillkb,jun.
Hvrnm Smith.
anau Wright.
Caleb Baldwiu.
Alexander Me. Rea.
Syn om det Tilkommendr.
L au sa n ue, den 16. Sept.1852.
med den italienste Misslou. Under denne
Kjere Præsideut Richardl—— To Aar lange Periode har jeg erfaret mange-For-
ere næsten"forløbne, siden jeg forlod For-
ældre, Hustru og Børn, for at forene mig
andriuger i disse fremmede Lande.
Som jeg en Dag satte mig ned paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
