Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Femte Kapitel.
De Helliges Opstandelse og alle
Tings Gjenoprettelse, forudsagt
af Propheterne.
Dette er een afde allervigtigste Gjen-
stande, Mennesket kan tænke paa, og for-
staaes maaskee ligesaalidt i vore Dage,
som nogen anden prophetisk Gjenstand.
Men hvormeget den end ringeagtes nu-
fortiden, saa var den dog eengang Grund-
værket til de Helliges Tro, Haab og
Glæde. Det var deres rigtige Begreber
om denne«Gjenstand, samt deres urokke-
lige Tro derpaa, at der styrkede dem.til
alle deres Foretagender. Deres Tanke
var eengang bleven fæstet paa denne
Gjenstand, og de kunde ikke beveges i
deres Beslntning; deres Tro var urokke-
lig, deres Glæde bestandig, og deres Haab
var et sikkert og standhaftigt Anker for
Sjælen, og naaede nd over Tiden. Det
var dette, der satte dem i Stand til at
glæde sig midt nnder Trængsel, For-
følgelse, Sværd og Jldslnerz oa de van-
kede om, som Fremmede og Udlcendinge
paa Jorden. De søgte et Land, en
Stad, og en Arv, som ingen nden de
Hellige nogensinde har tænkt paa, for-S
staaet, eller haabet.
Vi kan ikke nøiagtig forstaae, hvad
der menes med Gjenoprettelse, med min-
dre vi forstaaer, hvad der er tabt eller
mangler. Naar en Prophet taler om
alle Tings Gjenoprettelse, mener han, at.
alle Ting har nndergaaet en Forandring-
og vil blive oprettede igjen eller blive,
som de var før.
Først bliver det da nødvendigt for os
at betragte Skabelsen, som den fremkom
i Reenhed fra Skaberens Haand; og
dersom vi da kan opdage den sande Til-
stand i hvilken den først existerede, og
forstaae Forandringerne, som siden efter
har fnndetSted, da vil vi være iStand
En Advarsels Røst
til at forstaae, hvad der skal gjenoprettes,
og naar vor Sind er saalunde forberedt,
da vil vi forvente netop de Ting, der vil
skee, og ikke staae Fare for i Uvidenhed
at opløfte vor svage Haand, og imodstaae
Guds Værk.
Vi vil da først betragte Jorden, dens
Overflade, Klimater og Frembringelser.
Da Gud havde skabt Himlen og Jor-
den, og gjort Adskillelse imellem Lys og
Mørke, var den næste store Befaling til
Vandene, 1 Mos. 1. 9. — »Og Gnd
sagde, Vandene under Himlene samles
til eet·Sted, saa at det Tørre sees,
og det skete saa.« Af dette lære vi en
forunderlig Sandhed, som ikkun meget
Faa kjender eller troer i denne formørkede
Tidsalder; vi lærer at Vandene hvilke
nu ere adskilte i Oceaner, Have og Ind-
søer, da var samlede i eet stortOcean,
og følgelig at Landet, hvilket nn er
sønderrevet og"adikilt i Continenter og
ntællelige Oer, da var eet stort Con-
tinent eller Legeme, ikke adskilt som
det nn er.
For det Andet hører vi, at Gud
Herren udtaler sig om Jorden, tilligemed
alt det som Gud havde skabt paa den,
at det var meget godt. Af dette lærer
vi , at der hverken var Orkener, eller ,
ufrugtbare Egne, eller stillestaaende Mo-
radser, eller njevne, afbrudte og knnddrede
Høie, eller store Bjerge bedækkede med
evig Snee; og ingen Deel af den var
beliggende i den kolde Zone, saa at Kli-
matet derved blev ubehageligt, Landet
nfrngtbart og en Gjenstand for evig
Frost, eller en evig Frengsling ved Iis.
Men den hele Jord var sandsynligviis
een stor Slette, med jevne Høie og Dale,
der var vel skikkede til Agerdyrkning,
medens Klimatet var behageligen af-
verlende med Varme og Kulde, Vaadt
og Tort, hvilket tjente til at krone Aa-
ret ined desto større Mangfoldighed af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
