Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—226
forgjæves, for at sinde .et· Beviis for,
at Qcogen udenfor Præstedemmet har
Ret til at forvalte hellige Auordniagers
eller at deies,Forvciltiiiiig er gyldig.
I deu fjorteude Artikeh der handler «om
Kirke-Orden« findes ei heller noget Be-
viisfor Ovenncevntez den lyder saaledes:
»Om Kirke-Orden lærer man, at Ingen
bør offentlig lære i Kirken, eller forvalte
Sacramenterm, ndeu han dertil er lovlig
bemyudiget «
Cftersom de ærede Prrerste ingen
Beviser giver for, at Mand og Qvinder
udenfor Præstedouuuet og endog Kjettere
kan forrette Daab, som var gyldig for
Vor-bare, maa man antage, at denne
Lære enten er saa iøinefaldende rigtig,
at den ikke behøver nogen Forklaring og
Stadfæstelse fra Bibleu eller sund For-
nuft, eller ogsaa, at den er en saa
grundfalsk Lære, at der ikke er Mulighed
for at forsvare deu hverken med Biblen
eller sund Fornuft. Dersom man nu vil
antage det For-ste, da maa man som en
Følge deraf ligefrem antage, at ingen
forstandig·Maud, der er bevaudret i
Skriften, vil gjøre det til et Spørgsmaal;
men den Kjendsgjerning, at talrige for-
standige og gndsfrvgtige Mand ofte
offentlig i Lutherauers Forsamlinger og
ogsaa privat har anmodet Præsterne om
at give nogen Forklaring og Oplysning
i denne Retning, beviser jo klarliger, at,·
deu Lære ikke kan være saa iøinefaldende rig-
tig,at den ikke behøver nogeuForklaring og
Stadfæstelse fra Bibleu eller sund Fornuft.
At eiihver«»»O·prigtig derfor ikke kan antage
det Første falder ganske af sig selv; thi ellers
maatte han erklære Alle som gjøre Spørgs-
maal i denne Henseende for Daarer, da
maa han forkaste al Orden ihinuuelsk
og jordisk Regjering og tage Fornuften
sniaa forkaste det af gode Grunde.
fangen i blind Lydighed; thi visseligen,·
ingen regulær Øvrighed, den være sig
guddommelig eller jordisk, tillader Uved·-
Præstedømmets Gjeugivelse.
kommende at handle i dens Navn eller
Fuldmagt.
Der er uu klar-Ugen viist at den Op-
rigtige ikke kan antage det For-ste, men
For
det Første formauer Paulns til at »prove
alle Ting og beholde det Gode.« (l
Thes. 5, 21.) For det Andet, staaer
der skrevet: »Forbaudet være den, der
forlader sig paa Mennesket, og holder
Kjød for sin Arm.– (Ierm.17, 5.)
For det Tredie gives der, som allerede
tidligere angivet, i detGamleTestaniente
mange Exempler paa, at Gud strafsede
Saadanne, som uberettiget handlede i
det Aarouske Prscrstedommes Sted. For
det Fjerde sees det af Brevet til de He-
bræer, at det Melkisedekske Præstedømme
var langt np p erli g e re eud det Aarouske,
og følgelig burde det langt mindre kræn-
kes. For det Feuite skriver Paulns til
de C·pheser, at Frelsereu beskikkede visse —
Cmbedsmænd til »C«mbedets Forvaltning«
hvilket ligefrem forudsætter, at det ikke
’tilkom Enhver at sorvalte Cinbedetz
thi ellers vilde det være nnodvendigt, at
Christus beskikkede Nogle dertil. For
det-Sjette, berettes os i19de Capitel
aprostlenes Gjerningen at nogle jodiske
Besvcergere blev straffede fordi de for-
dristigede sig til nbempudiget at uddrive
onde Aander. Og, mon der ikke behøves
Fuldmagt til at forrette Daab til Synd s-
fo rl ad else, som der behøves til at uddrive
en ond Aand? Kan nogen af Delene skee
uden Guds Hjælp?
Og til Slutning, hvo er den, der kan
vise nogen regulcer Øvrighed, som aner-
kjender-, en Uberettigets Forvaltning i
dens Navn? Paa Jorden findes ingen;
hvor meget mindre skulde da Ovrighederues
Øvrighed i Himlen, anerkjende sligtc2
Resultatet er nu klart: enten maa
alle de, der fremkomme med en saadan
Lære, at Enhver udenfor Prscestedommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
