Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstedømmets Gjengivelse.
de Galater, 1ste Capitel, 8de Vers.
Derfor forvente vi ogsaa snart at see
alle dem iblandt dem, der er retfærdige,
at fornegte deres Lærebøger og al anden
ugudelig Lærdom, og bygge paa den rette
Klippe.
Mange har tænkt sig, at Myndighed
eller Fuldmagt til at forvalte i Præste-
embedet kunde være bleven overleveret til
de lutheranske— Præster ned igjennem
Slægternez men her træffer de igjen paa
andre Hindringer, hvilke vi nu fkulde
omtale. Allerede i de første Aarhundreder
efter Christi Fødsel begyndte falste Lærere
at indføre mange Lærdomme, som hver-
ken Christus eller Apostlerne havde lært.
Saaledes indførtes f. Cr. Baruedaab,
hvorom Bibleu ikke beretter os det aller-
ringeste, og skjøndt de ikke havde faaet
nogen Aabenbaring derom fra Faderen,
hvilken ifølge Christi Ord var aldeles
nødvendig til at indføre en ny Lærdom,
anerkjendte dog Kirken snart denne af
Mennester forfattede Lære. Cudvidere
blev tidligt Coelibatet indført , eller med
andre Ord, man forbod de Geistlige at
gifte sig, ja der blev endog i det fieide
Aarhundrede paa flere Kirkeforsamlinger
besluttet, at alle høiere Geistlige stulde
stilles ved deres Hustruer, skjøndt Apostlen
Paulus kalder det Djevles Lærdom, og
dem som indførte den Løguere og Hyk-
lere, brændemærkede i deres egen Sam-
vittighed; (l Tim. 4,) og udtrykkelig
foreholder Titus, at en Bistop skulde
være gift; og skjøndt Ægteskabet var det
Første, Gud indstiftede iblandt Mennestene,
og at formere« sig den første Befaling,
han gav dem. 1 MoseB. 1, 28. og 2,
24.) Hvormeget af Aabenbarelsesaanden
mon der maa have været iPræstedømmet
dengang, naar hele Kirkeforsamlinger
kunde auerkiende Dievles Lærdomme?
Foruden dette vedtoges iden katholske
Kirke i det 8de Aarhundrede, at Lægiolk
293
ikke maatte nyde Kalken ved Nadveren,
men kun de Geistlige, og saavidt gik
man i Ugudelighed, at «der paa Kirke-
forsamlingen i Toulonse1229 udtrykkelig
blev forbudt Lægfolk at læse den hellige
Skrift." Afladshandel og mange andre
gudsbesvottelige Lærdomme blev tillige
indførte, mange geistlige Embeder blev
solgte og Geistliges Udsvævelser og Rygges-
løshed overgik langt de barbarifke Afguds-
dyrkeres. En lutheraufk Præst, der i en
Fremstilling af Kirkens Historie skildrer
Kirkens Tilstand iMiddelalderen, skriver
følgende: «Paverne kunde ikke mod-
staae deu uhyre Fristelse tilHov-
mod og Tyranui, som deu absolutte,
uansvarlige Magt fører med sig. I
Korstogene aabenbarede Kirken paa
en glimrende Maade sin henrivende
Magt over Sjælene, nien undergra-
vede derved tillige sin egen Byg-
ning. Christendommen kom paa en
følelig Maade til Bevidsthed om, at den
saliggjorende Forsoning med det Guddom-
melige ikke er at søge paa et enkelt Sted
eller blaudt udvortes Ting, hverken i
Jerusalem eller i Rom, hverken i Besid-
delseu af Reliqvier eller i Beskuelsen af
Hostiem men først og fornemmelig i
Menneskets eget Indre. Og da begyndte
de Christne at faae Øinene op for Kir-
kens Vroftfoeldighed, for dens
Læres Usandhed, og dens Geist-
liges Tyranni og Usædelighed.
Videnskaben, som hidtil havde været
Kirkens Tienesteqviude, befriede sig fra
dens Lænker og ovdrog Folkene til
Selvbevidsthed og Uafhængighed Fyr-
sterne kaldte Borgernes Nationalfølelse
tilHjelp imodKirkensAnmasselser,
og medens Lehnsvæseuet forsvandt for
arvelige Monarchier og frie Samfund,
fik de Christne tilsidst Mod til at ud-
tale deu Erkjendelse, at Guds Kirke
svar forladt af Gud, og derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
