Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præstcdømmets Gjengivelse.
saadantVidnesbyrd for vaalideligtz allige- ·
vel har næsten alle«· disse Oppvnenter
mod Propheten Smith røbet deres sval-
teZe Fod paa.stere Steder i deres Skrif-
ter. Og hvilket Beviis giver de velfor at
deres Viduesbyrd·er vaalidelith Beviser
de, at deres egen Lære er sand, saa man
kunde kjende, at de var sendt af Gud?
Sletikkez thi saa maatte deres Tilhæn-
gere have bedre Argumenter at forsvare
sig med end Stok og Steen og Forfølgelse
Mange bemærker at J. Smith blev
mange Gange arressteret og anklaget for
Domstolene;" men samme Skjebne havde
ogsaa Christus og hans Tjenere. Der
er et Ordsptvg, som siger, en Tyo troer
at hver Mand stjæler, saaledes lader det
til, at de ærede Oopouenter mod »Mvr-
mouismeu« er saa vante til at skrive
Romaner og Fabler-, at de troe at I.
Sinith Skrifter ogsaa var det.
Ingen Optigtig kan læse Porvheten
I. Siniths Levnetslob uden at blive
overtydet om hans guddommelige Sen-
delse; thi hans Lærdonune og hans
Handlemaade, i hans paa mangehaande
Begivenheder saa rige Levetid, fremstiller
hans Dyder i et saa klart Lys, at der
ikke leones Nogen den mindste Grund
til at forkaste hans foregivne guddomme-
lige Seudelse. Da en detailleret Beret–
tung om Smiihs Levnetslob offentligng-
res i «Skandinaviens Stjerne-« saaledes
som allerede er offentliggjort i Amerika
og England og det tillige her vilde være
temmelig oidtloftig at give en saadan, frem-
hæves her kun enkette Begivenheder, som
selv berettes i mange Skrifter mod «Mor-
mouisnen,« hvilke titfnlde belyser hans
N
Charakteer og godtgjør hans Kald af
Gud-
Af hans Modstandere stildres han
som en Charlatan, Døgenigt, et nvidendef
og raatMenueske, der neppe kunde skrive-B
315
letfærdig, og mange flere Udyder tillægge
de ham. Alligevel beretter de ogsaa, at
han skreo eller omarbeidede en Roman
til Mormons Bog, hvilken han i Aaret 1830
udgav paa Eitgelst. Enhver, som med
sund Eftertanke har gjenlcest og studeret
Mormons Vog, vilvære ganske overtydet
oanmuligheden af at et letsærdigt,
letsindigt, raat og uvidende Menneske,
ikkun nogle og tyve Aar gammel, havde
skrevet den eller omarbeidet en Ronmn
til den. Mohamed, som J. Smith saa
ofte er bleven sammenlignet med, udgav
sig vel (i sit syrgetyvende Aar) for «Gnds
Prophet– og forkyndte en ny Religion,
som med nogle Tilsætninger indeholdes
i Koranenz men for det Første var han
ikke nogen Døgenigt, men en begavet og
bereist Mand, og for det Andet var hans
Lære aldeles iModsætning til baade det
Gamle- og»Nn-Testameute, hvilket vel
neppe her gjøres uodigt atbeoise. Fordi
han haode det tilfælleds med 5Pro-
vheten J. Smith, at de begge sagde, at
de havde faaet Aabenbaringen ivr-
kaste nn Mange den Sidste, ndeu at
gjøre sig den Uleilighed at undersøge
Forskjellen i deres Aabenbarin-
ger. Beviste de den Sidstes Aaben-
baringers Uovereensstemmelse med Vib-
len, da kunde de vel have Ret til at
skiære dem begge over en Kam;
indtil da kan man ikke med Retfærdig-
hed forlange, at Nogen skal forkaste J.
Smith, hvor meget man end sammen-
ligner ham med Mohamed. Sligt oilde
knn være-for at blinde og bedaare de
Cufoldige og Uoplyste. Saa nøiagtigt
og skjønt stemmer Mvrmvns Bog fra
Ende til Anden overeens med Biblem
at dens Modstandere, blottet for ethvert
sikkert Beviis imod den, har maattet ta-
get Tilflugt til uoget saa taabeligt, for
enhver, der har lidt Kjendskab til Sa-
ordentlig, desuden var han letsindig og i gerne, som en Sauuuenligning med Mo-
Ultsll s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
