Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph Smiths Levnetslob. 859
(som de havde gjort hele Tiden) for at
jeg ikke skulde springe ind paa dem. De
gik og holdt Raad, o·g da jeg tilfældig-
viis kunde høre et Ord, sormoder ieg, at
det var for at vide, om det var det bed-
ste at slaae mig ihjel eller ikke. De
vendte tilbage efter en Stund; da lærte
jeg, at de havde besluttet ikke at staae
migihjel, men støde og rive mig dygtigt,
aftrcekke min Skjorte og Ulidei·beenklæder,
og forlade mig nøgen: Een steg, »Si-
monds« Simonds, hvor er Tjære-
spaiideii?– «Ieg veed ikke, hvor den er,«
svarede Een, »C·li lod den blive tilbage.«
De løb tilbage og hentede Tjærespanden,
da udbrød Een: »Gud forbande den,
lad os overtjære hans Mund,«
og de forsøgte, at faae Ticerekosteu ind i
min Mund; jeg dreiede mitHoved rundt,
saa at de ikke kunde; og de raabte:
»Gud forbande dig, hold dit Ho-
ved op, og lad os give dig noget
Tjære«« —De forsøgte saa, at faae en
lille Flafke ind i min Mund, og brak den
paa mine Tænder. Alle mine Klæder
blev revne af mig undtagen min Skjorte-
krave, ·og een Mand fald over mig og
rev mit Legeme med sine Negle ligesom
en gal Kat, og udbrod saa: — »G ud
forbande dig, det er Maaden
hvorpaa den Hellig Aand falder
paa Folk-
De forlode mig saa, og ieg forsøgte
paa at staae op, men faldt igjen; jeg as-
torrede Tjæren af mine Læber, etc., saa
at jeg kunde aande mere frit, og noget
efter begyndte jeg at komme mig og rei-
ste mig op, da ieg saae to Lys. Jeg sty-
rede min Vei hen imod det ene af dem,
og fandt det var Fader Iohnsons« Da
jeg var kommen til Døren, var jeg nøgen,
og Tieeren gjorde, at jeg saae ud som om
jeg var bleven bedækket med Blod, og da
min Hustrue saae mig, tænkte hun, jeg
var masetssji Stykker og afmægtig, Un-
der Alarmeu udenfor havde Søstreue i
Nabolavet samlet sig i mit Værelse. Jeg
bad om et Sengetccppe3 de kastede et til
mig og lukkede Døren; jeg svøbte det om
mig og gik ind.
Imidlertid hørte Broder Jobu Poor-
man et Skrig tværs ovre fra Korn Mar-
ken, og da han løb den Vei traf han
Fader Johusou, som havde været inde-
sluttet i sit Huus ved Begyndelsen af
Overfaldet, fordi Pøblen havde sperret
hans Dorz meu da han kaldte paa sin
Hustrue, at hun stulde bringe ham hans
Gevær,· og sagde at han vilde gjøre et
Hul gjennem Døren, flygtede Pøbleu, og »
idet Fader Johuson greb en Prygl løb
ham efter den Hob, som havde Ældste
Rigdou, og slog een Mand ned og løf-
tede sin Prygel for at sigte en Anden,
idet han udbrød: «hvad har i for her?«
Da forlode de Ældste Rigdon og vendte
sig mod Fader Johnson, som, idet han
vendte sig for at lobe henimod sit eget
Huus, traf Broder Poorman, som kom
ud fra Korumarkeuz enhver antog den
Anden for at være en af Pøbleu, en
Trækning paafulgte, og Poorman gav
Johnsou et svært Slag paa hans veustre
Skulder med en Stok eller Steen, hvil-
ket bragte ham til Jorden. Poorman
løb strar mod Fader Johnsons Huus, og
da han ankom medens jeg ventede paa
Sengetceppet, udbrød ban: »Jeg erbauge
for jeg har dræbt ham.-· Dræbt hvem?
spurgte Cen; da fortalte Poorman haste-
ligeu Tildragelserne ved Sammenstodet
nær ved Kornmarkem og gik ind i Sku-
ret og skjulte sig. Fader Iohnson kom
sig snart igjen, saa meget at han kom til
Huset; da var den hele Hemmelighed
hurtig opløst angaaende Feiltagelsen mel-
lem ham og Poorman, som, da han blev
rigtig underrettet, kom glad frem af sit
Gjemmested«
Mine Venner tilbragte Natten med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
