Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
hende; og Abraham adlød Saras Røst.
Saa tog Sara, Abrahams Hustru, Ha-
gar, sin den ægvvtisie Pige, der de ti
Aar var nde, at Abraham havde boet i
Cauaaus Land, og hun gav Abraham sin
Mand hende til hans Hustru. Og han
gik til Hagar, og hun undsik.« (1Mose
B. 16, 2—4.) Behagede Abrahams,
Saras og Hagars Opførsel i denne Sag
Herren? Ia! ganske vist. Da Hagar
saae, at hun havde undfanget, følte huu
naturligviis stolt deraf, og i hendes Hjer-
tes Stolthed ringeagtede hun shendes
Frue, som ikke var saa lykkelig. Da
Sara saae, at hun blev ringeagtet, saa
blev huu stræng imod Hagar, indtil Ha-
gar flygtede fra hendes Aasyn nd i Ørken.
Og Herrens Engel fandt hende, og raa-
dede hende at vende tilbage til sin Frue.
Hvad! Herrens Engel besøge og tale
til een af en Bigamists Hustruer? Gan-
ske vist; Herren sendte en Engel til at
gjøre det. Forargeligtl græsseligtll ud-
bryder en from, Kirke eller Capel søgende
Christen, der kun har een Hustrue; hvil-
ken gyselig Gndsbespottelsel siger en an-
den, at fremstille Herren, som Een, der
bifalder Ægteskab med to Hustrnerl
(Biganii.) Men »Kjendsgjerninger er
ubøielige Tingz« ligemeget, hvor for-
argelig, græsselig og forfærdelig gnds-
bespottelig den kan synes for de over-
dreven Frommes dunkle Indbildning,
Herren bifaldt deu dog virkelig bestandig;
Kjendsgjerningen at Han gjorde det,
staaer saa fast og nbetvivleligt for os:
den møder os allevegne; vi vende os
hvor vi vil, saa kan vi dog ikke slye fra
den; dersom vi fornegter den, maa vi
forkaste Viblen aldeles og søge en anden
Veileder. Vi maae betragte denne hel-
lige Bog, som man har lært os at be-
tragte som Guds aabenbarede Villie, og
Hans Handlemaade med Forfædreue, og
Hans Bestemmelser med Hensyn til os
Polvgami.
selv og Jorden, hvorbaa vi staaer — vi
maa betragte denne hellige Bog- som en
sammenstrabet Dynge af Usandheder, en
Samling af snildt bedragende Fabler,
mere fantastiste, urimelige og nvæsenlige,
end Nætterne i Arabien, eller Gnllivers,
eller Don«Qni»rotes, eller Baron Mynt-
bauseus, om vi har i Sinde at forsvare
at Gud ikke bifaldt Abrahams voligami-
stiske Liv.
Men hvad mere sagde Herrens En-
gel til Hagar? Han sagde: ssIeg vil
gjøre din Afkom meget mangfoldig, at
den skal ikke tælles ·for Mangfoldighed
— — —- See dn er frugtsommelig, og
skal føde en Søn, og dn skal kalde hans
Navn Jsmael.« (l Mose B. 16, 10
og ll-) Og da Hagar anden Gang blev
sendt bort, bød Herrens Engel hende ikke
at frygte; thi hendes Søn Ismael skulde
blive en stor Ration; og det er stadicestet
at »Gud var med Drengen, og han vorte
ov, og boede i Ørken, og blev en Skvtte
med Bue.« l Mos. 21. Her er end
mere Beviis vaa, at Herren billigede al
Hagar blev een af Abrahams Hustruer.
Blev Sara velsignet af Herren fordi
bun gav Hagar til Abraham, og Abra-
ham, fordi han annammede hende? Io,
visselig. Tretten Aar efter Jsmaels
Fødsel viste Herren sig for Abraham og
gjorde en Pagt med ham, at han skulde
vorde saare frugtbar og blive Fader til
mange Nationer og Kongerz at Ismael,
hans Søn med Hagar, skulde blive vel-
signet, og vorde frugtbar og saare mang-
foldig, og skulde avle tolv Fyrster og
gjøres til et stort Folk. Herren lovede
ogsaa Abraham, at haus Hustru Sara
skulde blive velsignet og føde en Søn,
og blive Moder til Nationer og Konger.
—1 Mos. 17. Paa denne Tid var
Sara halvfemsindstyoe Aar gammel, og
Abraham var ni og halvfemsz og de loe
begge ad den Idee, at de skulde faae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
