Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Lastoærdighed sinder vi hos de første Skri-
benter i den Christne Huusholdning , af
hvilke Nogle irettesætter lige saa strængt
som i den mosaiske Tid. For Exempel,
Petrus i siu 1 Epistel 4Vers, sætter det
paa Listen med Tyveri og Mord, og
Paulus, i sin første Epistel til Timo-
theum, omtaler denne Last som eet af
Tegnene til Frafald fra Troen.
Vi kunne anføre mange andre Skrift-
steder desangaaende af begge Testamenter,
men det Foregaaende vil være nok til at
vise, at Sladder i forrige Tider ikke«var
tilladt af Gud.
Under denne Sidstedagsbunsholdniug
har Herren, ved sin TjenerJoseph Smith,
ligesaa strængt forbuden denne ugudelige
sjælefordccrvende Tænkemaade, som han
forbød den ved Moses. J Lærdommens
og Pagtens Bog 13. 7. siger han, »Dn
skal ikke tale ilde om din Næste, ei hel-
ler tilføie ham noget Ondt. Du veed
mine Love desangaaende er strevneimiue
Skrifter; den, der synder og ikke omven-
der sig, fkal kastes nd.«
Skrifteus Anskuelse om dette Onde
stemmer overeens med den sunde Fornuft
og Kundskaben oni Mennesker. Det maa
være tydeligt for Enhver at forstaae, som
er dybttcenkende og opmærksom, at Ju-
gens Charakteer kan betroes til stadder-
agtige Mennesket-; thi den første Opkog-
ning af ilde Følelser imod ham, vil uæ-
sten ganske sikkert ndspv Alt, hvad de veed
og som vil tjene til at skade hans Cha-
rakteer og Indflydelse. Følgeligen sinder
vi altid, at de, hvis gode Navn er dem·
dyrebart, søger at undgaae Bagtalerens
Selskab, og derved tilsidst paaforer ham
den Skam og Vanære, som han ved sin»
Opførsel fortjener.
" Jdet jeg retter denne Tale til Guds
Børn, er det ikke mere end ret at sige,
at det kan neppe indronimes at Nogen,
som bekjender sig at være een af den
Om Sladd er.
Allerhøiestes Hellige, vilde gjøre sig skyl-
dig i at fabrikere Noget, som vilde for-
kleine Nogens Charakteer, omend iblandt
de mindste af Guds Smaan Saadant
iblandt dem vilde være Oienskalkhed i
høieste Grad. At gjøre Selskab med dem «
ved Herrens Bord, og til samme Tid
smede Redskaber til at stiæle det, der er
»mere dyrebart end Rubiner ,« (deres
gode Navn), vilde ganske vist bringe No-
gensomhelst til Mørke, og hvis deringen
Omvendelse skete, vilde det ende med den
aandelige Død. Den Kjerlighed, ,,som
ikke tænker Ondt,« byder os kaste For-
glemmelsens Dække over saadan Adfærd,
og sige: Saadant kanikkeeristereiGuds
Menighed.
At udsprede Rygter, som Andre har
opdigtet, er altsaa et Onde, lom de Hel-
lige hareat vogte sig for. Allerede i
dette viser det Onde sig tydeligt nok til
at forbyde dets Udøvelse. DetHjerte, der
vil give efter for en saadan Følelse, maa
upaatvivlelig fattes den Kjerlighed, hvor-
med et Mennefte elsker sin Næste som sig
selv. Og omend Skaden skeer aldrig saa
uagtsom, saa er dog den , der gjør den,
lastværdig, eftersom den Omhyggelighed
for en Broders Velfærd, som saa meget
udmærker en sand Christi Discipel, maa
fattes idetmindste paa den Tid.
Men, det er at befrygte, at Somme
handler saaledes af Had. De, der saa-
lnnde paavirkes, burde ihukomme, at om
de ikke omhyggeligen vogter sig for dette
Slags Følelser og standhaftigen imod-
staaer dem, vil de oni en kort Tid drive
Guds Aand fra deres Sjæl. De kan
ikke trives i Guds Værk, saalænge de
tragter efter at skade deres Brod-.·r. Der-
som de er bleven fornærmet enten ved
Ord eller Gjerning af deres Broder, da
vilde det være langt bedre, atde handlede
efter Kirkens Orden, og derved fri dem
selv fra de haarde Følelser, som hans Ad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
