Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph Smiths Levnetslob.
tagne i Besiddelse as 5Vobelen, mange
Papirer blev fordæroede, og Familien og
Moblerne kastede nd af Dørrene.
Poblen sired da til Voldsomhed mod
Edivard Partridge, Kirkens Bistov, som
han fortæller i hans selvstrevne Levnets-
besirivelse:
»Jeg toges sra mit Hnns asPoblen,
George Simpson Værende deres Leder,
som førte mig omtrent en halv Yliil til
Raadstnen paa Torvet i Jndevendeneez
og der blev jeg, ikke mange Favne fra
bemeldte Raadstne, omringet as Pøbel i
hnndredeviis, berøvet min Hat, Frakke
og Vest og besmnrt med Tjære sra Ho-
vedet til Fødderne, og derefter drysset
med Fjederz og alt dette blot fordi jeg
ikke vilde love at forlade Landet, mitHjem,
hvor jeg havde boet i to- Aar.
Førend jeg blev tjeret, blev det mig
tilladt at tale. Jeg sagde dem, atde Hellige
havde maattet lide ForfølgelseialleTids-
alderez at jeg havde ikke gjort noget, der
bnrde fornærme Nogen; at hvis de mis-
handlede mig, vilde de mishandle en uskyl-
dig Person; at jeg var villig til at lide
sor Christi Skyld; men at forlade Lan-
det, det var jeg ikke villig da til at love.
Da gjorde Mængden en saadan Støi, at.
jeg knnde ikke høres. Nogle bandede og»
svoer, sigende: »Kald paa din Jesus–
osv., Andre gjorde ligesaa stor Støi, idet
de forsøgte paa at faae de andre til at
være stille, saa at de knnde høre hvad
jeg sagde.
Førend jeg havde talt, vidste jeg ikke
hvad de agtede at gjore med mig; enten
de vilde dræbe mig, eller hvad de vilde
gjøre med mig, det vidste jeg ikke.
bar deres Grovheder med saa megen
Rolighed ogTaalmodighed, at det lod til
at sorbanse Mængden, og de tilstedte mig
at gaa borti Fred, og mange saae meget
alvorlig nd, saa at det efter mine Tan-
ker saae nd til at deres Medlidenhed var
Jeg -
125
rørt ved; og jeg selv var saa fnld as
Gnds Aand og Kjærlighed, at jeg følte
slet ingen Vrede imod mine Forsolgere
eller nogen Anden.
Charles Allen blev dernæst asklaedt og
tjcrret og fjedret, fordi han ei vilde love
at forlade Landet eller fornegte Mormons
Bog. — Andre blev bragt op for at be-
handles ligerviis og blev staaet, men af
en mig nkjendt Aarsag holdtPobelen ov
med deres Ovtøier og skiltes ad til den
23de. Ældste Gilbert, som havde Kram-
boden, samtykkede i at lnkke den, og det
var kanstee Aarsagen hvorfor deres Øde-
læggelsesværk pludselig standsede for to
Dage.
J Løbet af disse Dage og under disse
ngndelige, rasende og lovstridige Foreta-
gender, sknede de Hellige mange alvors-
snlde Virkeligheder as Memiestens forne-
drede Tilstand, saavelsom gyselige Smaa-
begivenheder. En armeret og velordnet
Pobelstare, inider en Regjering, der sagde
sig at være veiledet ved Lov, med Gun-
vernorlientenanten (L. W. Voggs), den
iicestoverste Embedsmand i Staten, rolig
betragtende dem, og hemmelig bestyrkende
ethvert Skridt, sigende til de Hellige:
»Nn vide J hvad vore Jackson Drenge
kan gjøre, og J maa forlade Landetz«
og alle Dommere, 5politi, retslige og mi-
litære Embedsmcend, med saadanne Mis-
sionærer og Præster i Spidsen som De-
res Ærværdigheder Mac Con, Kavanangh,
Hnnter, Fitzhngh, Pirley, Likens, Love-
ladv og Bogard, hvilke aestod asMetho-
dister, Baptister, Presbyter og alle de
forskjellige Religionssekter, som boeridet
Land; med den store moralske Reforma-
tor, Registratoren paa Land-Contoret i
Lerington, 40 Mile øst, bekjendt som
Hoved og Fader for de Cumberlands
Presbyterianere, nemlig den ærværdige
Finis Ewing, der offentlig pnbliserede,
at Mormonerne var almindelige Fjender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
