Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Omvendelse.
og Ondt; og derved lærer vi, at vi er i for at behage dem og nndgaa deres Lovs
ansvarlige Væsner og vil blive dømt ef-
ter Loven for vore Gjerninger, og atLo-
vens Straf vil tilkomme os, hvis vi har
overstraadt den, for at opfylde Retfærdig-
hedeus Fordringer-, liden vi har adlydt og
indgaaet vaa de Conditioner, ved hvilke"
Straf.
Der er mange iblandt Hedningene,
der over Horeri og Skjvrlevnetz Sam-
vittigheden siger ikke dem, athd er mis-
haget med disse Ting; Nogle af dem be-
tragter det end ikke som ondt, og har ikke
Barmhjertighed faaer Krav paa os, og i mere Bebkeidelfe deraf, cUd de bar ved
kan fritage os fra Lovens retfærdige
Strænghed. Panlns siger: ,,jeg kjendte
ikke Synden uden ved Loven: thi jeg
havde end ikke kjendt Begjerlighed, der-
som Leven ei havde sagt: Dn skal ikke
begjere.« (Rom. 7. 7.) Uden Loven lærer
Samvittigheden os ikke, at det er syndigt
at arbeide paa Sabathen. Der er intet
Argument, der vil lære en Hedning, at
det er Synd at arbeide om Søndagen,
men ikke om Mandagen eller om Tus-
dagen eller nogen anden Dag i Ugen.
Det er ved den aabenbaredeLov, og ikke
ved Samvittigheden at denne Synd ov-
dages. Samvittigheden kan vel«lære Hed-
ningen, at det er ondt at gjøre Mord,
og menneskelige Love kan lære ham, at
Morderen vil blive straffet med Døden.
Af Frygt for den Loven vedfoiede Straf
og den deraf følgende Ulyksalighedidette
Liv, holder han sig for en stor Deel fra
at begaae denne Synd-, men han harin-
tet Begreb om de høiere Love betræffende
denne Synd, eller om den større Straf,
som vil blive vaafsrt Morderen efter dette
Liv; han har ingen Kundskab om et høiere
Væsen, som vil kalde ham til Regnskab
derfor. Dersom han da skulde omvende
sig fra Manddrab, vilde det ikke være
for at undgaae Straffen i det tilkin-
mende Liv, ei heller for at behage Gud,
hvis Lov han ikke kjender, men for at
undgaae de onde Følger i denne Verden.
Saadan Omvendelse, skjøndt den i sig
selv er god og roesværdig, er ikke hvad
Cvangeliet fordrer; det er ikke Omven-’
at spise, naar de er hungrig. Men naar
de lærer Guds Lov, da opdager de, at
disse Ting er meget syndigeiog at Straf-
fen i det tilkommende Liv for disse For-
brydelser er saare forfærdelig. Uden Lo-
ven tænker de at Alt er ret-, men naar
Loven bliver knndgjort, siiider de, at de
er Overtrædere. Som Avostelen Panlns
siger, »uden Lov er Synden død. Jeg
levede nogen Tid uden Lov, men.der Bli-
det kom, blev Synden levende igjen, og
jeg dodez og det Bud, som var givet til
Liv, det fandtes at geraade mig til Dsdz
thi Synden, som tog Anledning af Vu-
det, forførte mig, og dræbte mig ved
samme. Saaledes er vel Leven hellig,
og Bndet er helligt og retfærdigtog godt.
Er da det, som er godt, blevet mig til
en Dod2 Det være langt fra. Men
Synden, vaa det den skulde kjendes som
Synd, er det, som formedelst det Gode,
virkede mig Døden, vaa detSynden for-
medelst Bndet skulde vorde overvættes
syndig.« (7. 8—13.)
Hvor der ingen Kundskab er om Gnds
aabenbarede Lov, der vil syndige Gjer-
ninger ikke blive straffet saa haardt, som
hvor Loven og Straffen er kjendt; thi
Avostlen siger: »hvor der er inaen Lov,
der tilregnes ikke Spnd.« (5.13.) Det
vil sige, den tilregnes ikke saa strængt
eller dem bliver paalagt saa svær Straf,
som disse, der er kjendtmed Loven. Der
for erklærer Frelseren, at den, som veed
sin Herres Villie og gjør den ikke, stal
straffes meget, men dru, som ikke veed
delse til Gud, men ikknn til Mennesker-, : den, men dog har forseet sig, skalstraffes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
