Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellevte almindelige Epistel.
hverken at vogte eller passe paa. Det
er ligesom at kaste uimodstaaelige Fri-
stelser sor dem.
Den 9de November afbrændte Judia-
nerne se·r Huse ved Snnrmit-Creek, og
den 23de November indløb Efterretning
om at de havde afbrændt en Sangmølle·
nærved Manti; og den 6te Jannar blev
det saakaldte Allreds Anlæg, som blev
forladt ifjor Sommer, ganske afbrændt.
Den 26de Febr. blev omtrent 80 Styk-
ker Qveg stsaalet bort fra Spanisb Fork
og Springville. Disse er de sidste Volds-
gjerninger vi har hørt oul at være ud-
øvet; og vi siger nu, at hverteuesteTil-
fælde af indiansk Fiendtlighed og Volds-
gjerning er skeet formedelst Forsømmelse,
Ulvdighed, Ligegyldighed og Ringeagt
for de Raad, der er givet fra Tid til
Tid. Brødre, naar vilJ blive kloge og
følge Viisdommens Forskrifter? Maa J
først ruineres og ødelægges ligesom Ne-
phiterne, eller vilJ høre gode Raad, me-,
dens det er Tid til at frelse eder og eders
Huusfolk og eders Kreatnr fra Fordær-
velse?
Da der var indløbet Efterretning
om, at Indianeren Walker var venskabe-
lig sindet og ønskede at stifte Fred, saa
reiste Territoriets Indiauer-Agent, Ma-
ior Bedell, med Broder Hnntington som
Tolk, til Fillmore, Stedet, som han og
hans Folk havde begjert at møde dem,
og besluttet at nnderhandle om Fred.
Men lad Ingen derfor sordriste sig til
at lægge sig til at sove og indbilde sig
en falsk Tryghed, til at blive vakt ved
de nbarmhiertige Vildmæuds Krigsskrig
Vi har ogsaa hørt, at nogle venskabe-
lige Indianere ved Petit-Nit tilsidst har
havt Held til at sinde noget af Qveget,
som var drevet bort fra Spauisb Fork
den 28de Februar og bragde virkelig 25
Høveder tilbage; Resteu var dræbt.
Det bliver rigtigt atnaevne, at mange
309
. af disse Voldsgjeruinger, egentlig næsten
l alle, er øveti Walkers og Arrowpins Fra-
xværelse, og uden deres Vidende og Sam-
l tykke. Det er bekjendt, athau var fjendt-
. ligsindet, men mange af hans Mænd var
meget mere fjendtlig, og han sandt det
umnligt at afholde dem længer. Detvar
ikke Walker, ei heller hans Folk, der
massakrerede Capitain Gunnison og hans
Folk, men en Vande af de Utaer, som
kaldes Pavanter, med hvem de ingen
Samqvem havde da, og som havde været
venskabelig indtil den Tid, uagtet de, da
denne Ulykke skete, virkelig samledes for
at komme imod Colouisterue i Fillmore,
for at gjengselde dem for et Mord paa
een af deres Mænd, som var udøvet as
et Selskab af California-Emigranter, som
passrerte igjennem deres Land, nogle Dage
før. Under de indianste Uroligheder har
Ældste G. A. Smith været meget activz
og hans Indflydelse og ntrættelige Flid
kan man tilskrive Udførelsen as disse
prompte og kraftige Foranstaltniuger, der
saa hurtigt satte Colonierue i en sor-
holdsviis sikker Stand. Vi haaber nu
paa det alvorligste, at de vildrage Nytte
as hvad de har erfaret forrige Aar,
og herester ikke vige sra Iagttagelsen af
disse Forskrifter, hvilke deres Erfaring
har saa fuldkommen oplyst og beviist at
være skrevne i Viisdom, og til deres
Tryghed og Brvarelse. Afgrøden af
Korn, Kartosler og saadant var i Al-
mindelighed god og blev temmelig godt
indhøstet; og vi haaber, skjøndt Judvan-
dringen er saa stor, at der ved god-Huus-
holdniug vil være nok til næste Høst.
Det er vist og sandt, at her burde avles
mere Korn. Den bestandige Tilstrømniug
af Folk fra alle Kanter, Indianerstam-
lnernes Fordringer om Brød, og de nat-
steu visse Udsigter til Tnsinders Ankomst
til vore Grændser, bpder os berede for
det Tilkommende. Føde til Mennesker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
