Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af J. Taylor.
vvrde fuldkomne. Det er nødvendigt at
vi skulle have Kundskab om os selv, omvok
sande Tilstand og Stilling for Gnd, og
at, kjende vor Styrke og vor Svaghed;
vor Uvidenhed og vor Kundskab, vor
Viisdom og vor Daarlighed, vaa det, at
vi maa vide at vaaskjoune sande Grund-
sætninger og ret satte og sætte Priis
paa Alt som det stiller sig for os.
Det er nødvendigt at vi skulde kjende
vore egne Svagheder og vore Medmenne-
skers ogsaa; vor egen Styrke saavelsom
andres; og kjende vor saude Stilling for
Gnd, Engle og Mennesker; at vi maa
være sindet til at begegne Enhver med
tilborlig Agtelse, og ikke sætte alt for
stor Priis paa vor egen Viisdom eller
Styrke, eiheller agte den for ringe, og
heller ikke andres; men sætte vor Lid til
den levende Gud og holde os til ham,
og forslaa, at vi er hans Børn og hau
vor Fader-, og at vi er afhængig af ham
og at enhver Velsignelse, vi aunainmer,
udkommer fra hans godgjøreude Haand.
Det er altsaa nødvendigt at vi gjen-
nemgaaer en Skole af Nod, Fristelse,
Plage og Møie for at lære at kjende os
selv, kjende Andre og kjende vor Gnd.
Derfor var det nødvendigt, da Frelsereu
varvaa Jorden, at hau sknlde blive «for-
søgt i alle Ting, ligesom vi«, at han
maatte »knnne have Medlidenhed med
vore Skrøbeligheder«, til at kjende det
arme faldne Menneskes Svaghed og
Styrke, Ypperligheder og Ufuldkonuuen-
hederz og fordi han har ndsort hvad han
kom til Verden for, har maattet kæmpe
mod Menneskenes Hykleri, Ureeuhed,
Svaghed og Skrøbelighed — bar mødt
Fristelse og 5Prøvelse i alle de forskjellige
Skikkelser, og har seiret, saa er han ble-
ven til »C·u tro Ypper-stepræst«, til at
gjøre Forbou for os i hans Faders evig-
varende Rige. Han forstaar at bedømme «
og sætte rigtig Priis paa menneskeligs
377
Natnrz thi han har været stedt i den
samme Forfatning som vi, forstaaer at
bære over med vore Svagheder og Skrø-
beligheder, og kan fnldtvel gjennemskne
Dybdem Kraften og Styrken af de Li-
delser og Prøvelser, som Mennesket haver
at kæmpes med i denne Verden-, og saa-
ledes kan han forstandeligen bære over
med dem som en Fader og EU ældre
Broder.
Det er ogsaa nødvendigt at vi, efter-
som vi bekjender os at tragte efter den
samme Herlighed, Ophøielse, Magt og
Velsignelse i den evige Verden, gjennem-
gaaer de samme Lidelser, udholder de
samme Gjeuvordigheder, seire som han
seirede og overvandt, og saaledes ved
Redelighed, Sandhed, Dydighed og Reen-
bed, ved en ædelmodig og hædcrlig Van-
del for Gnd, Engle og Mennesker, sikkre
os en evig Ovhoielse i den evige Verden,
ligesom han gjorde.
Verden er nnfortideu aldeles forstyrret,
og det forekommer mig nndertiden, at
endog vi haver gjort meget lidt Frem-
gang i Forhold til det Lys og Kundskab,
Gud har meddeelt os. Men hvad har
Verden gjort? Hvadenten J betragter
den moralskt, religiøst, vhilosophiskt eller
politifkt, eller fra hvilken SideJ vil, saa
finder I det Hele at være en forblandet
Masse. Forvirring, Uorden, Forfænge-
lighed, Fordærvelse og Laster af forskjellig
Slags er der Overflødighed af, og den
ganske Verden synes at være forvildet og
at gaae tilbage. Menneskene har forladt
de Grundsætninger-, Gud har nedlagt til
deres Styrelse, Veiledning og Under-
støttelse; «de har forladt ham, den le-
vende Vandkilde, at hugge slg Brønde,
sønderbrudte Brønde, som ikke knnde
holde Vand.«
Jeg skal ikke nn tage deres Philosophi
eller Politik saa nøie i Betragtning;
disse Ting er I allerede kjendt med, thi
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
