Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af J. Taylor.
Umenneskeligbed eller Grusomhed lig den,
der har været øvet as de Religiosez man
gyser ved Tanken derom, og dog fortæller
de Hyklere os, at det er altsamnien for
Guds Kjerlighedz at alle drives as Guds
Kierlighed, og gjør det for at gaone
Menneskeslægten.
Catholikerne har dræbt Protestauter
i tnsiudviis, og omvendt ligesaa, og dog
skal vi tro, at det er for Gnds Kjerlig-
hed og for Sjælenes Vel. Kan jeg tro,
at Gnd befatter sig med at tilskynde dem
til slige Fremfærd? Nei. Hvad kan
være mere taabeligt, end for Erempel
nutildags, at to» ehristne Nationer kriger
mod hinanden, og begge tilbeder een og
den samme Gud, og deres Præster naa-
kalder ham, som det hedder, med Alvor
og Andagt; og hvorfor? At Gud maa
ødelægge deres Fjender, deres Brødre
eller Medchristne, som tragter efter det
samme Hnnmerige, som de. Det andet
Parti beder om det samme, og naar
begge har bedet, saa kommer Hærskarenes
Sammenstød, Blodsndgydelsen, de Dø-
endes Jamren, Rædsel og Ødelæggelse,
og naar de er færdig med dette, det sei-
reude Parti takker Gud, at han har gi-
vet dem Seiren over deres Fjender.
Dette Slags christelige Følelser eri-
sterer. Jeg taler om dette som en Om-
stændighed. Hvad kan jeg tænke om
saadanne Præster og saadanne Bønner-?
Jeg agter det ene som det andet. Men
hvad vilde J tænke om det Folks Nar-
agtighed, som vilde agte paa Sligt?
Mon jeg vilde lade mig føre bag Lyset
med slige Urimeligheder? Ikke saalænge
jeg havde min Forstand. Om vi for
nærværende Tid betragter de Christne
ialmindelighed (hvilke man jo dog antager J
for det bedste Folk i Verden), saa finder
vi, at Halvten af deres Tid anvendes til
Strid og Solidz og jeg tænker somme–
tider, at vore Ældster besatter sig»sor»
i
Samfcrrdsler og Forbindelser.
379·:
meget dermed, og er for stridslystue.
Men jeg andres ikke derover, sordi de er
komne fra den Skole og er ovdragne i
det Clement. De synes at have deres
Stridsevner vel udviklet, thi næsten det
allersørste at mange gjør, naar de gaaer
nd at or«ædike, er, at.de renderimod dem
og deres Grundsætninger. Vi er ikke
iblandt dem her, men ndsanket fra dem,
og om vi omtaler deres Urimeligheder,
da er det blot sor at kunne begribe vore
egne Feil, iamt Andres Forsatuiug.
Her er Catholieisme, Presbyteriauisme,
og alle andre Isrner, hvis Tilhængere
tilbeder den sammeGud, skjøndt deres Lære-
sætuinger, Forskrifter og Tro, ikke er
det samme; de tænker forskjelligt og»til-
beder forskjelligt, og hvert Parti sender
alle til Helvede tilsammen, som ikke
stemmer med dem; og om Gud ikkeivar
mere barmhjertig end de er, saa maatte
vi allesammen gaa did. Saaledes staaer
det til nede t serdem Var det ikke for
deu Religion jeg bekjender mig til, hvil-
ken giver mig Krindskab for mig selv,
formedelst Aabenbaring, saa vilde jeg slet
ikke have noget med Religion at bestille.
Jeg vilde dyrke Gnd saa godt som jeg-
forstod, og handle reisærdigt og redeligt
med min Næste, hvilket jeg troer mange
Tusinder as de saakaldte Vantro gjør i
denne Dag. Men jeg vilde aldrig lade
mig gjekke ved disse ufornuftige Narre-
streger, som existerer i Verden rinder
Navn af Religion’
Hvad er det da, som oi troer paa?
Vi troer oaa Altings Gjenoprettelse.
Vi troer, at Gud har talet fra Himlen,
og dersom jeg ikke troede han havde det,
saa vilde jeg ikke være her. Vi troer,
at Engle har aabenbaret sig, atHimleue
er bleven ovladte. Vi troer oaa evige
Grundsætninger, paa et evigt Evange-
linm, et evigt Præstedømmez paa evige
Alt hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
