Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
gjøre, saalænge de holde sig indenfor
Grændserne.af Sandhed og Retfærdig-
hed, — tilhører det ogsaa Guds Søns
Evangelium. Kan de gaae udenfor disse
Grændser? De kunne. -Jeg vil sige
Cder,-hvor let det kan skee. Naar de
Hellige begive sig paa Reisen til dette
Sted, ligegyldigt hvorfra de komme, de
ere snlde af Tro og Religion, astn og
Ydmyghed, og ak! hvor ønsker de ikkeat
komme til Ziou. De seile over Atlan-
tei—havet, danipe op ad Mississippi og
Missonri Vande, — og begynde deres
Reise over Sletterne, men neppe ere de
komne halvveis, førend de fa·de i Fri-
stelse, nogle i den Grad at de sige:
»Naar jeg kommer til Dalen, vil jeg
reise til Caliiornien.s Nogle vil falde
saa at de sværge og bande deres Qvæg;
og andre vil behandle dem grnsvmtiAm
fald af Raseri. De, som gjøre saadanne
Ting, vide vel, at de ere udenfor Grænd-
serne as hvad de have lært at være ret,
endog as deres Fædres nedarvede Vær-
donnne. Vi ere blevne lært fra Barn-
dommen, at Heftighed, Vrede, Trætte
Ondskab osv. er nret· Vore forrige Lær-
domme har i mange Tilfælde været lige
saa sande og ligesaa overeensstemmende
med Evangeliet, som de kunde gives. Vi
ere blevne oplærte ikke at sværge, og
Aanden i os sorbyder det. Hvis vi mis-
handle voreDyr eller hverandre; Aanden
indeni os, vore nedarvede Lærdomine og
Vibelen, — alt samsteminer i at erklære
det for Uret.
Naar de Hellige ankomme i Saltsø-
dglen, hvor let er det ikke for dem at
forlade den rette Vei. Jeg kunde nd-
pege Snese af Tilfælde, hvis jeg havde
Tid. Paa den anden Side knnde jeg
udpege Mænd, der have været hos os i
mange Aar i dyb Armod, og nogle fra
Begyndelsen, uden at øine Udsigt til at
denTid vilde koinme,at de kundetilstrakkelig
.Tale as Præs. BJYoimg
føde og klæde deresFamilier, og dog ere de
fnlde af Tro og Ydmyghed. Skulde
dette Folkdeeltage i Herrens Velsignelser
saa rigelig, som han gjerne vilde give
dem, det vilde fordærve dem. zDe for-
staae ikke, hvor nødvendigt det er, at de
prøves i alle Ting. De vilde sige: «Jeg
forstaaer at jeg er velsignet, men jeg har
velsignet mig selv,« og forglemme at det
er Herren, der har velsignet dem, og gi-
vet dein deres Guld og Sølv, deresHuse
og Jorder,· deres Heste og Vogne og alt
hvad de besidder.
Dersom de Sidste Dages Hellige ikke
have lært at behandle denne Verdens
Goder med Erkjendclighed til Gud, som
gav dem, de have at lære det. Naar de,
som have taaltFattigdoim velsignes med
Velstand, ere de ofte tilbøielige at ansee
det som en Følge af deres egen Kraft og
Viisom, og glemme Gud, son: har vel-
signet dem, og lide Skibbrnd paa deres
Tro; derimod er der dem, der ere blevne
velsignede, men bragte til Fattigdoin og
Mangel, vende de sig bort fra Sandhe-
den, liig en nng Mand i Nanvoo, som
satte sig ned at soise Flok-vid men da
han ikknn havde en tør Maiskage, ud-
brød han: –Ieg vil ikke velsigne dette,
tgi deriin Gud ei vil give mig bedre
Føde end denne, vil jeg aldrig bede ham
velsigne den« Jeg sagde, at han Vilde
lide Skibbrud paa sin Tro. Den Aand,
der viste sig hos ham var Fisasaldets. Han
forglemte, at Forsynet raadede over den
selosamme Omstændighed, han foragtede;
og han gik Fordærvelsen imøde. Hvor
sornnderligt det end maa synes for alle
Menneskenes Børn, Gnd er i og omkring
alle Ting.
At handle rigtig, kan simpelthen ind-
befattes i saa Ord, nemlig: Lad Enhver
fra nn af og fremdeles ikke gjøre eller
foretage nogen Slags Forr tning, med
mindre de kan gjøre detiHerrens Navn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
