Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Redaktionens Bemærkninger.
Tolv, og Gjensynet af Førstnævnte, som aabnede Evangeliets Dør iSkandinavien,
bragte deres Hjerter til at banke af Glæde. De frydede sig i at høre den elskede
Aposiel i deres eget Sprog tale til deres Belærelse og Opmuntring, som han saa
ofte bavde gjort nnder hans Mission i Danmark. Han var, da de mødte ham,
paa Veien til St. Lonis for at præsidere over dem, som for Efter-tiden forelobig
nedsætte sig der. Ældste E. Benson overtog Ledelsen af Emigralionen for den
øvrige Deel af Veien, og afløste Ældste O. Pratt, der skulde hjem. De havde
hidtil kjørt 16 A 20 engelske Mile om Dagen og haabede ac naae Dalen i en fem
Ugers Tid.
En meget alvorlig og beklagelig Begivenhed har fundet Sted ved Sarpy’s
Point, otte Mile østenfor Fort Laramie. Man siger at den l7de Angnst, medens
et Tog af de Hellige passerede Sarpy’s Point, hvor omtrent 1000 Jndianere var
leirede, blev en halt Ko, der tilhørte Toget forskrækket og løb ind i Indianerleiren.
Koen blev ladt tilbage og slagtet og ædt af nogle af Indianerne, hvilken Omstæn-
dighed Toget meldte til Fort Laramie. Den 19de om Eftermiddagen marscherede
Lieutnant Grattan med 27 Soldater og Tolken Angust anien til Sarpy’s Point
for at arrestere Jndianeren, som havde dræbt Koen, men han vægrede sig ved at
overgive sig. Lieutenanten befalede da sit Mandskab at fyre paa Jndianerne —
en Salve affyredes, hvilken Jndianerne besvarede og stormede ind paa Soldaterne,
der begav sig paa Flngten, men blev alle dræbte paa een nær-, som blev farlig
saaret. Jndianerne, høilig opirrede, fordrede af Kjøbniand James Bordeanr, som
boer ved Sarpy’s Point, de Beholdninger ban havde, hvilke han, for at frelse
Livet, overlod dem til et Belob af 2000 Dollars. Derpaa drog de til Stationen
for den amerikanske Peisvaerkshandel og plyndrede for næsten 50,000 Dollars Værdi
i Varer. Jndianerne siges at have været enten Sionrer eller Cheyenner. Den
gamle og yndede Jndianeragent Fitzpatriks Død og Fraværelsen as den nye Be-
skikkede havde forhalet Betalingen af Regjeringens aarlige Tribnt til dem, saa at
det formodedes at de var i en nodlidende Tilstand.
Vi veed ikke hvilket vi meest skal beklage, enten Anmelderens nkloge Handling
i at melde en saadan Ubetydelighed, eller den amerikanste Offieeers daarlige
Fremfærd
Udtog af et Brev-
dateret»Storesaltsøstad den 8de Mai 1854.
»Vi kom her til den 30te September (1853), og vi var alle karske, men endeel
trætte af Reisen, og vi opholdt os i Byen i nogle Dage; men da blev de fleste
Danske enige om at drage 130 engelske Miil længer Syd paa, til et Sted kaldet
Sanpit, og jeg fnlgte med Domgaard dertil; men da vi kom der fik jeg Arbeide
hos en anden Smed og blev hos ham til i Foraaret. Jeg syntes jeg havde bedre
Lyst til at reise tilbage til Saltsostad, og jeg vilde paa Leien besøge en anden
dansk Broder, Mads Chr. Bastholmz han boede 20 Miil norden for Staden, og
han byggede en ny Mølle for en Mand der i Nærheden , og jeg fik Arbeide hos
den samme Mand og faar 15 Dollars om Maaneden» — ssJeg er veltilfreds i,
alle Dele. Jeg er glad at jeg kan see, atHerrens Tjenere er det, som de har givet
sig ud for at være« osv. — «Ieg maa fortælle eder lidt om Stedet her, ’thi her er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
