Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til de Hellige i Utah
Magt over os til at afvende os sra Ret–
iærdighedeus Sti, og dog er der tilstræk-
kelig Rum for Forbedring, thi, midt
iblandt alle Fortidens Leetioner, Tiden
er endnu ikke kommen, naar vi kan sige,
at vi er eet i alle Ting, hvilken Tid
maa komme, og vor Villie maa blive
fuldkommen nnderlagt Faderens Villie
forend vi er berettigede til at iiidtrcede
i den fulde Nydelse af alle retfærdige
Ønsker. ·
I svarer, at disse ere gamle Sand-
heder, med hvilke vi er fuldkommen be-
kjendte-, og Svaret er rigtig; naar saa
er, hvorfor lever I ikke meer uoiagtigen
overeensstennnende med Eders Kundstab,
og dagligeu vaager over og revser Eder
selv, borkjagende Fristelser-, overvindende
Onder, paa det at nreueAanderikke kan
finde Plads i Eders Tabernakler, at I
maa bestandigen voxe i Sandhedens
Kundstab og at Naade maa være vedva-
reude forøget for Eder? Svaret kom-
mer, dnkkende op paa alle Sider: »Aau-
den er i Sandhed villig, men Kjodet er
strøbeligt,« meu forglemmeude Befalin-
geu, som umiddelbart gaaer foran, nem-
lig: «vaag og beed, at I ikke stal ind-
komme i Fristelse.« Tagende Spørgs-
maalet som et Heelt, afgiver det en ud-
mærket Nogle til denne Provelseus Plan
og Huusholdning, hvori vi er »uuder-
lagte Forfængelighedeu,« men ikke paa-
lagt nogen Pligt, som oi ikke er istand
til at udfore.
Men istedetfor at Alle skulle vandre
oprigtig til alle Tider og nuder alle Om-
stændigheder, hver for sig følgende sin
særskilte Kaldelse med sit Ansigt stadigeu
vendt til Ziou, saa gaaer den Eue til
hans Huse, Marker og Qvæg og bliver
saa optagen med deres Forbedring og
i
111
Forogelse, at han forglemmer, hvorfor-
han kom her-forglemmer, at de som ar-
beider paa de ,,Offentlige Værker« be-
booer Føde til at nuderholde Livet, og
efter alt det er han ikkun en Forvalter
i det Høieste, og endog tilsidst forglem-
mer at takke Giveren af Alt, det han
besidder-; medens en Anden, endnn mere
skyldig, idet at han frembringer Intet,
bestræber sig for at tilvende sig Rigdom
og grundfæsie et stort Navn ved at blive
en blot Handelsmaud, og som oftest en
staveudeHandelsmand, og følgelig er han
ogsaa snart fuldelig besat med Egenkjrer-
lighedens herskende Lideiistab, og den Hen-
sigt i hvilken han kom er næsten om ikke
aldeles tabt af Sigte.
J kan letteligen forlænge denne Liste
ved at tilfoie Exempler af Eders egen
Eriaringskreds og snarest indenfor Om-
raadet af de svageste Charakterer. Det
er klart, at en Afvigelse fra den rette
Linie er ikke første Gang gjort uafvi-
deude, at den aldrig er skjult for deu
Retfærdiges Øine, og at Ingen er til-
fældigviis blevet bedragen, undtagen Over-
træderen.
Fra disse Kjendsgjerninger synes det
sornuderligt, naar man overveier det, at
noget Menneske kunde lokkes til at gjore
Uret, stisudt der til samme Tid udfor-
dres deu omhyggeligste Bestræbelse for
at gjore Ret, i Forbindelse med den
menneskelige Svaghed paavirket af det
Ondes Aand; derfor behøver Menneske-
slægten ,,Liuie efter Linie, Bud efter
Bud,« saa at de, ved at øve heelt igjen-
nem hvad de modtage, kan gaae fra Fuld-
kommenhed til Fnlkommenhed, eller med
andre Ord, Enhver vandre fuldkommen i
sin egen Virkekreds.
(Fortsættes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
