Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Generalraadets
var omtrent 2 Aar siden han (Liljen-
qvist) blev kaldet til at forestaae den Kjø-
— benhavnske Conferenee, og i dette Tids-
rnm var der optaget henved 500 Indi-
vider Ved Daab. Han omtalte ikke dette
for at tillægge sig selv eller hans Med-
arbeidere nogen Roes derfor — Æren
hørte Gud til — han omtalte det blot
for at vise hvad Herren kan udrette ved
de Smaa og Umyndige, og hvorledes
han velsigner Arbeidet, naar hans Præ-
stedomme arbeider i Eenfoldighed og Tro.
Der var i hans Conference 15 Grene-
hvolaf l4 paa Sjælland med hver deres
Forstanderz desnden arbeidede 6 omi-ei-
sende Ældste til Præstedønnnets og- de
Helliges Belærelse og nnder dem 7 LCldste
foruden det øvrige Præstedømlne i Me-
nighederne. Han knnde med Sandhed
sige, at de Hellige trivedes godt og vare
besjælede af Nidkjcerhed til at tjene-Her-
ren; men Hosten er stor og Arbeiderne
saa, hvorfor han havde Behov for 6 tro-
faste Ældste endnu-, dog indrømlnede han,
at det var bedre at have færreArbeidere
og gode end mange, der vare mindre tro-
faste i deres Pligters Opfyldelse og som
maatte ledes istedetfor at lede Andre.
Han havde nyligen i Selskab med Ældste
Aamanson besøgt Grenene paa Sjælland
og det var ham kjært at kunne bevidne,
at baade Præstedømmet og de Hellige
i Almindelighed vare besjælede af engod
Aand, at Sandheden ved deres forenede
Bestræbelser udspredte sigo iblandt Folket
og han haabede at mange snart vil vorde
tillagte Kirken. Han knnde heller ikke
Kjøbenhavns Menighed og sammes For-
stander ÆldsteOlsen, der beviste sig som
en trofast Hvrde for sin Hjord, hvilken
vorede, trivedes og tiltog i aandelig som
i timelig Henseende; hvorpaa han havde
nfeilbare Beviser, idet de Hellige vare
villige til at offre efter deres Evne af
Forhandlinger. 123
det Timelige til det, som gjordes fornø-
dent, og at ved deres Gavmildhed mange
Fattige er hjnlone til Zion til stor Vel-
nelse saavel for Giveren som Modtage-
ren. Det glædede ham at staae iblandt
sine Brødre, ndtale sine Følelser og mod-
tage Raad, Veiledning og Velærelse af
Brødrene og at dem, Gud havde stillet
over ham i Præstedømmetz han elskedei
Sandhed disse Mand og ønskede at følge
deres Raad; iblandt andet laae det paa
hans Sind at vide hvorledes de af Præ-
stedømmet, hvis hele Tid er optaget med
Arbeidet i Viingaarden skulde opholdes,
saa at de ei selv skulde komme i Gjeld,
hvilket tildeels var og knnde blive Til-
fældet med ham og Flere. Han takkede
Vrodrene og Menigheden for den Gav-
mildhed de hidindtil havde viist; han er-
kjendte at Kjøbenhavns Menighed havde
ikke liden Byrde at bære ved at udrede
alle nødvendige Udgifter, især som man
fra forrige Vinter havde paadraget sig
en stor Gjæld formdeelst ydet Understøt-
telse til de mange FattigeiMenighedeih
dog havde man tildeels overvnndet dette,
og han haabede fremdeles ved de Helli-
ges forenede Bestræbelser at det vilde
blive godt i det Timelige ligesom det er
det i det Aandelige. Han bevidnede sin
Tilfredshed med Præstedømmet i Confe-
rencen, som i Almindelighed var bered-
villigt til at gaae, hvorhen det kaldedes,
ligesom han selv var; og der kunde In-
tet glæde ham mere end at høre Lær-
dom af hans elskede Præsident, hvilken
i haa ønskede, at Herrens Aand maatte vei-
undlade at bevidne sin Tilfredshed med
lede og styrke saavel i Aand som Legeme.
Med Hensyn til Skrifterne i Alminde-
lighed som Skandinaviens Stjerne iSær-
deleshed, da annammedes de med Glæde
af de Hellige, der trivedes og voxede ved
det Lys og den Kundskab, som derved
meddeles dem ved Hjælp af den Hellig-
aand og det levende Præstedømme, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
