Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af Ældste O. Pratt.
godt Folk, som er villigt til at udøve den
evige Sandheds og Retfærdigheds Grund-
sætninger, og hine Hemmeligheder, om
mangfoldige Guder og mangfoldige Ver-
dener, er ogsaa gode paa stt Sted; Gud
usr
har aabenbaret dem, og de er bestemte
tilgode for os og til vor Underviisning,
ellers vilde han aldrig have aabenbaret
dem.
(Fortsættes.)
Tale af Privsident Brigham Yonng,
holden i Tabernaklet den 23de October 1853.
(Af Deseret Neivs, den 3die Augnst 1854.)
(Fortsat fra Pag. 140.)
Jeg raader Eder endvidere til at
standse og betænke, hvad I gjor, førend
I begaaer nogle flere Sonder, — førend
I giver Rum for Eders Begjærligheder.
Det begjærlige Sindelag, naar det er
ntoilet, eller Menneskenes onde Tilbøie-
ligheder, er Aarsagen til, at de svude saa-
meget. Herreu tillader-Djævelen at ind-
virke paa og friste hans Folk. Den egen-
kjærlige Villie, paavirket afSatans Magt,
er den stærkeste Stræng- som vibrerer igjen- »
neni det menneskelige System. Dette er
bleven stadfæstet tusinde Gange. Men-
irester have opoffret deres Penge, deres
Helbred, deres gode Navn, deres Ven-
ner, og« have brndt ethvert dyrebart Baand
for at tilfredsstille deres Villies Tilbøie-
ligheder. Tænuner dette, lægger Baand
paa Eders Tunge, og siden haverHerre-
dømme over Eders Følelser-, at de ikke
underkaste sig Kjodets Villie, men den
Helligaandz og beslntter i Eders Sind,
at Eders Villie og Mening skalikke være
nogen anden end hvad Guds Aand by-
der Eder, og I vil da ikke gaae hen at
svnde mere.
Mange af de Brødre, som har anført
Conipagnier under denne Indvandrings-
tid, er firødte iblandt de Forsamlede.
Jeg vil fortælle en Historie, som I neppe
vil troe. For det Første vil jeg bemærke,
at det har været meget almindeligt for
de Coinpagnier, som reiser over Sletter-ne,
at stikke Bud til denne Stad for at saae
Mundforraad seudt ud til dem. Jgiem
nrauge af de vaonure have lidt anan-
gel paa Føde paa Sletterne. Vilde I
have lidt, som I gjorde, omI havde de-
siddet den Erfaring, som I uu har. Nei,
svarer I; nei, siger denne Fader og hiin
Moder, og denue Mand, som førte frem
et Compagni. Havde vi havt den Erfa-
ring vi nu har, naar vi forlod Misfouri–"’
Floden, da kuude vi have kommet igjen-
ncm uden at Nogen vilde have lidt Man-
gel paa Føde, og vi skulde havt nrindre
Tab paa vort Qvæg. — Denne Erfa-
ring er god for Eder. Det hjælper Eder
til »at lære det menneskelige Livs Leccier,
thi Herren ønsker, at hans Folk skal for-
staae det Hele af det; at de skal forstaae
Lpset og Mørket, Høiden og Dr)bden,
Længden og Vredden af ethvert Prirrciv,
som ligger indenfor Omraadet af deu
menneskelige Opfattelsesevne.
Nu til den haarde Tale. Br. Da-
vid Wilkins Compagni, Ioseph Yonngs,
Iohn Browns og andre Conipagnicr havde
mere Proviant for deres Reise, da de
forlod Missouri Flodem ja et større For-
raad, end de første Emigranter havde,
som tog afsted for at komme til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
