Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Kjærlighed for en gift Mand.
Kjærlighed for en gift Mand.
Jeg griber nu Leiligheden til at gjøre en Bekjendelse, som jeg ofte har havt
vaa mine Læben men som jeg har havt Betænkelighed ved at gjøre af Frygt for
at oaadrage mig enhver gift Qvindes Had. Men nu vil jeg vove det — hvad
Følgen end bliver — en eller anden Gang maa man lette sit Hjerte. Jeg bekjender-
altsaa, at jeg aldrig finder en Mand mere indtagende, end naar han er en gift
Mand. En Mand er aldrig saa smuk, aldrig saa fuldkommen i mine Øine, som
naar han er M Mand Og en Familiefader, uirderstottende og opholdende med sine
mandlige Arme Hustru og Børn; og den hele hnnslige Kreds, ved hans Indtræ-
delse i denue Stilling, slutter sig om ham og udgjør en Deel af hans Hjem og
Verden. Han er ikke alene ophøiet ved sin Stilling, men ogsaa virkeligen for-
stionnet ved den — da synes han for mig som Skabningens Krone — og det er
blot saadan en Mand, som er farlig for mig og i bvem jeg er tilbøielig kic ak
blive forelsket Men ak! det Passerede jiorbvder det. Moses og alle enropceiste
Lovgivere erklærer det at være syndrgt, og gifte Qvinder anseer det som en hellig-
Pligt at steue mig. Desuagtet kau jeg ikke gjøre for det. Det er saaledes, og
kan ikke blive anderledesz og mit eneste Haab til at formilde d·em, der er ovirrede
imod mig, ersved min fremtidige Bekjendelse, at ingen Kjærlighed rører mig- saa
behagelig, ingen Betragtning af Lyksalighed forekommer mig saa glædelig som den
imellem Ægtefolk Det sæt-er mig selv i Forundring, fordi det synes mig, at jeg,.
som lever ngiit og nden Mage, har ikknu saare lidet at gjøre dermed. Men det
er saaledes og var stedse saaledes.
Frederika Breiner.
Martyverne.
Melodieu efter Digtet om W. Suows Død.
Kom Hellige! syng om Mai-tyrerne
Et Minde-Qvad,
Da Haabet vi dele med Fædrene
Om Livets Stad —
Zion, den Clskte — de herlig beskued’,
vavldt med Aanden, saa Hjerterue lned’"
Og længselsnld slogzden imøde»
De ædle Martnrer, med helligt Mod,
Paa Herrens Bud-
Forkyndte det S e e te —- og deres Blod
Man øste ud;
Sandhedens Vidtner modtoges med Harme,
Mørkhedens Hære- begyndte at larme,
Naar Lyset fra GQ»L0m»tjlsove·«...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
