Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Bagt mod dette Onde, især om«de ind-
tager en vigtig Plads iblandt Folket —
een, hvor enhver af deres Handlinger og
ethvert af deres Ord forventes at være
et Mønster for Folket. Vi har havt
Anledning til at iagttage Vigtigheden
af dette, i Særdeleshed med Hnrder og
Præsidenter, som er kaldte til at afløse-
hinanden i deres Embedsvirksomhed. sprin-
cipet er snart opdaget, naar een Ældste
estertræder en anden, misbilliger sin For-
gjængers «fnlgte Forretningsgang og al-
mindelige Fremgangsmaade, og gjør det
til sin første Forretning at sløife den
stedfindende Fremgangsmaade i at lede
Forretningerne, offentligen misbilligende
dem, og indrette en ny Virkeplan efter
hans egne særlige Anskuelser og Følelser.
«Naar en saadan Retning tages, er
den sædvanlig ledsaget medBemærkninger
og Udtryk, beregnede at tilintetgjøre de-
res Arbeide og Indflydelse, som har væ-
ret sør, endskjøndt deres Bestræbelser kan
have været store, deres Arbeide uophør-
ligt, og deres Bevæggrunde — efter det
Lys og den Kundskab de besad — saa
rene som Nogens, der mnligen knnde
eftertræde dem. Gnd skal sikkerlig give
alle saadanne trofaste Arbeidere en ret-
færdig Belønning Naar een Ældste er
kaldet til at eftertæde en anden, stnlde
det blive hans Stndinm at beskytte sin
Forgjængers Interesser og Indflydelse,
som han vilde have sine egne beskyttede
nnder lignende Omstændigheder. Ingen
sknlde antage for et Øieblik, at den Frem-
gangsmaade en Anden har vedtaget ikke
er retfærdig, blot fordi den er forskjellig
fra den, som han vilde vælge. Der kan
være forskjellige Fremgangsmaader i For-
valtningen og dog alle være tilskyndede
af den samme Herre, paa samme Maade
som der er Forskjellighed af Naadegavek
ved den samme Aand. Avostelen rinder-
derretter os om, at·«der« er Forskjel naa
Bagtalelse;
Gjerningerne, men det er den samme
Gud, som virker Alt i Alle.« Nu, hvis
dette er sandt, hvo kan « da «dømme sin
Broder-, fordi han har sin særegne Maade
at virke vaa, og misbillige samme, nden
at komme rinder Fordømmelse? Menne-
sker er forskjellige i Evner, Sindelag og
Aand, og Gnd er Ovhavsmanden til
denne Forskjellighed; og Jngen har Ret
at tale rnod sin Broder, fordi Gud har
saaledes udrnstet ham, medens hans On-
sker og Bestræbelser er at ovretholde
Retfærdighed iblandt Menneskene og ov-
byfgge Gnds Rige. Endskjøndt dette
Princiv er sandt og vigtigt at iagttage,
afstaffer det dog ikke det Allermindste af
Ansvarligheden, der vaahviler Enhver at
tage rigtige Forholdsregler til at rette
vaa det Onde, hvor det antræffes; men
eet Individs Fremgangsmaade behøver
ikke nødvendigviis at frembringe det Onde,
fordi den i nogle Henseender er forskjellig
fra et andet Individs.
«Naar en Mand har lært Sandhe-
den, maa han vide, at, hvis han tager
sig den Frihed at tale ilde om sin Bro-
der, vil det samme Maal blive tilmaalt
ham igjen, hvis Gnd er sanddrn. Et
Menneske kan gjøre Ondt og den Hand-
ling være meget indskrænket i dens Ind-
flydelse, medens en Anden kan tale om
det Onde til dem, som ingen Controlkan
have over det, og frembringe en nbe-
grændset Skade, baade i offentlig og pri-
! vat Henseende.
»Den Tid er ndrnnden, at Menne-
sker kan gjøre lFordring paa Samfund
med Gnds Folk, og hengive sig til en
saadan Vane iiden at blive afskyet; og
hvor Lærerne gjøre deres Pligt, vil saa-
danne Personer, enten høie eller lave,
( staae Fare for at blive kaldte til Reali-
skab, og, maaskee, behandlede efter Kir-
kens Love; medens de, der er bekjendte
med det hellige Præstedømme·s høiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
