Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Ældste, Pr.,
som skjuler Synder-læs Mangfoldighed og
srelser Sjæle fra Døden, stnlde lade sig
lilsvne i deres Samtale. De slesteFolk
forstaaer det Princip, hvorefter Pnsferne
paa Jernbaneoognene er indrettede —
nemlig til at modtage Stød nden at
meddele nogen. Præsterne og Lærerne
sinlde handle efter det samme Princip.
Deres Sind sknlde være beredt til at
modtage alle de Stød, som en Fortælling
om Besværinger kan give, men ikke for-
vlante disse Stød til Andre.
Præster og Lærere kan ndøpe en stor
Indflydelse paa Kirkens Velvære og Fast-
hed. De høiere Embedsmænd opstiller-
Principer for de Hellige at vandre efter,
Præsterne og Lærerne viser dem hvorle-
des de kan ndvikle disse Grundsætninger
i deres daglige Vandel og Forhold, og
hvorledes de kan anbringe dem med For-
deel i de forskjellige Omstændigheder i
Livet. Holder et Medlem sig tilbage og
fjerner sig fra de Helliges Forsamlinger,
hvad saa?« Lærer-ensøger ham op og fore-
stiller ham den sande Stilling han er i,
og overtaler ham til at vende tilbage og
gjenvinde sin tabte Stilling. Var der
ingen Lærer, kunde en saadan Sjæl for-
fortabes. Steder en Hellig sig paa no-
get Lærdomspnnlst, indtil« hans Aand er
forvildet, hvad saa? Lærer-en udvikler-
Lærdommen for hans Forstand og brin-
ger hans- Sind i den rette Ligevægt
Er en Hellig- ooervnnden af en Svag-
hed og hans Sind formorket, hvad saa?
Lærer-en viser ham, at det er hans Pligt
at erkjende sin Feil, og søge Tilgivelse
af Vedkonnnende. Om et Medlem eller-
endog en Embedsmand for-sømmer sin
Pligt; hvad saa? Lærere-11 søger at bringe
ham til at gjøre hvad Ret er igjen.
-.-.-— — -.-—-
Lær. og Diae.
Hvis to eller flere Hellige er blevne
nenige, hvad saa? Ligesom en Fader
irettesætter Læreren de Overtrædende, be-
roliger de Oprørte, og forliger de stri-
dende Partier.
Naar det hellige Præstedømme ved
alle dets Medlemmen er i- fnld og held-
bringende Virksomhed, er det el almæg-
tigt Redskab paa Jorden til «Tjenestens
Udførelse og de Helliges Fuldkommen-
gjorelse, ja, tilFrelse for Mennestslægten.
Men ethvert Lem er nødvendigt for denne
Hensigt, ikke eet kan borttages, nei ikke
eet enestel De Medlcmmer af Præste-
dømmet, som Nogle kan føle sig at sætte
ringe Priis paa, er nnndgaaeligen nød-
dige til at vedligeholde Christi Menig-
hed i en snnd Tilstand. Om nogle Hel-
lige er tilbøielige til at tale ilde om Vær-
digheder og Magter-, hvor ringe saa-
danne Værdigheder og Magter end-
synes, saadanne Hellige maa vogte sig,
ellers vil deres hovmodige Aander staae
for Fald.
Den store Forskjel mellem Christi-
Kirke og Menneskenes Kirkesamfnnd lig-
ger i Magten og Virkningen af det hel-
lige Præstedøinme, som er given den først-
iiæpirte. Menneskenes Kirkesamfnnd har
Prasstedornmq men de er nægte. Men-
stene har selv bortskasset Kraften afGnds
Søns hellige Præstedømme, fordi de søgte
at forvende dets Embeder og afskasse nogle
af dem. Men nn da det er oprettet igjen
paa Jorden; bør ikke de- Hellige sætte
Priis paa det som en længe tabt, kost-
bar Skat, som ikke knnde kjøbes til no-
gen Priis? De bør agte det-høit, og
om de gjør, saa vil de ære det ringeste
Individ, som har modtaget det.
,—,.,—... —– -. »-»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
