Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Atter, det blev omhyggeligenndsoredt
omkring, at vi stod i Begreb med at er-
klære vor »U a fhæ n g i g h e d ,« end-
skjøndt vi ikke havde gjort, eller agtede
at gjøre en saa nrimelig Ting; dog an-i
saaes enhver Ting, bvor nrimelig den
end var, som tilstrækkelig Undskyldning
til at opvække Samfundets Frygt, og de
begyndte at drive os fra, plyndre, røve,
brænde vore Hnse, og ødelægge vore
Marker-, og dette blev kaldet »M o r -
mon Uroligheder,« og Regjerin-
gens Hjælp paakaldtes til at qvæle
»Mormon Oprør,« ,,Mormon
Forviklinaer,« og «nrostif-
te n d e M o rm o ne r.« Og endskjøndt
det fandtes nødvendigt, soni de fremstil-
ler, at drive os fra Missonri og
Grændserne for at hindre os fra atind-
lade os med Slaverne og Indianerne,
fandt de det dog ligesaa nødvendigt, ti P
Aar senere, naar vi var een mod eet"
hundrede, at drive os fra Nanvoo lige
midt iblandt Indianerne, som uværdige
til noget andet Selskab.
Frygt for hvad vi knnde gjøre med
Jiidianerne havde den Tid ophørt,-og
Frygt for noget Andet, som vi knnde
gjøre herefter, om vi lodes i Fred, og
Begjærlighed efter at plpndre, fuldendte
vor Uddrivelse fra Illinois. Maaskee
dog vore Fjender i dette sidste Tilfælde
knnde nære nogen Frygt for, dersom vi
tillodes at forblive nforstyrrede, at de
blodtorstige Sniginordere, som dræbte vor
elskede Prophet og Patriark, Joseph og
Hyruni, som imienneskeligen bleve masas
krerede, medens de hvilede nnder Sta-
tens givne Borgen for deres Vestyttelse
og Sikkerhed, ikke skulde lades uantastede
i deres Brøde.
Angaaevde Sagen om Jndianerne paa
Gi-a·kidsen, dette var ogsaa en falstSlnt-
ning, thi om nogensinde et Folk vilde
have været retfærdiggjorte i at gjengieldel
Tale af Præsident B. Young.
deres vederfarne Uret, og knnde have
gjort saa nden at være straffkvldige, saa
var det den Tid denne skrækkelige Mot-
den skete. Men de beviste Verden ved
deres rolige og fredelige Opførsel, at de
ikke havde nogen saadan Hensigt- WEU
dette forglemtes, og i mindre end eet og
eet halvt Aar blev vi igjen angrebne,
vore Hnse og Kornstakker brændte og
vore Brødre skndte ved Skinnet deraf-
medens de forsøgte at redde en Smule
for at drive Hungersdoden ikke fra Dø-
rene eller Teltene, thi de havde ingen af
Delene, men fra de forsincrgtende Hjer-
ter af deres hnnslige Kreds — deres
Hnstrner og Børn.
Og atter blev Regjeringens Hjælp
paakaldet til at qvæle de saakaldte »Mor-
mon Uroligheder,« og endnn seer vi Avi-
serne fnlde af disse og lignende Udtryk:
»Oprørske Morinoner,« »Hvad skal der
gjøres med disse oprørske Mormoner2«
er Raabet fra den ene Ende af Unionen
til den anden. Hvad i Himlens Navn
har vi gjort til at opvække noget Folks
eller Regjerings Frygt, saa at Raabet
om Krig og Blod maa evindeligen lyde
for vore Oran Jeg svarer: Intet. Det
er det samme som før i Tilfældet med
Mistanken om Indblandingen med Sla-
ver og Indianer, en vis Frygtagtighed,
at, dersom vi ikke bliveholdtOpsigtmed,
drives, vlyndres for vore Hjem og Ve-
siddelser, slaaes og massakreres som for-
hen, kan vi komme til at gjøre Noget;
dog har de ikke endnn, saavidt jeg Veed-
noiagtigen bestemt hvad det skulde være.
Har ikke dette Folk nforanderligen
beviist deres venlige Følelser, Sindelag
og Patriotisme mod Regjeringen ved
enhver Handling og Bekræftelse, som kan
gives af noget Folk?
Tillad mig at fæste Eders Opmærk-
somhed for et Øieblik til nogle faa
Kjendsgjerninger med Hensyn til Opret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>