Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af Ældste G. A. Smith.
og fremføre Principerne saa langsomt,
og aabenbare dem til Menneskenes Børn
med saadan stor Varsomhed, at maaskee
nogle saa af dem kunde være istand til
at forstaae og adlyde. ThiHerren siger:
«Mine Veie er ikke som Eders Veie, ei«
heller mine Tanker som Eders Tanker;
thi saa meget høiere som Himlene er end
Jorden, saa er mine Veie end Eders
Veie, og mine Tanker end Eders Tan-
ker.«
I siger en Mand, for Exempel, at
hau maa lade sig dobe til Synderues
Forladelse; da opstaaer detSpørgsmaal:
»Hvad Nytte er det til at dyppe etMeu-
neske i Vaud2« J siger en Mand, at
han skulde angre sine Synder, omvende
sig fra dem, ophøre at gjøre Ondt og
lære atgjore Godt, og Svaret er: «Hvad
Grund er der for alt dette ?« Siig ham,
at han skulde erholde Haandspaalæggelse
paa sit Hoved for Modtagelsen as den
Helligaand, og han vil føle som en gam-
mel Kone gjorde i England, den Tid jeg
prædikede og dobte der. Hun kom og
forlangte at blive dobt, og vi følgeligviis
døbte hende. Naar Tiden kom at fore-
tage Haaudspaalæggelsen, begyndte jeg
at consirmere en Flok af uye Disciple.
Jeg havde lagt Mærke til at hun mang-
lede Sæbe og Vand, Ting, som beviis-
ligeu var kuapt om i hendes Huus.
Naar jeg kom hen for at lægge mine
Hænder paa hende, sagde hun: »Læg ikke
Deres skidne Labber paa mit Hoved.«
Tingen var, at hun havde modtaget saa
meget af Saliggjorelsens Lov som hun
kunde, og Loven om Haandspaalæggelse
syntes saa naragtig for beude, at hun
vilde ikke have noget at gjøre med-den.
Dette tjener til at belyse den Yttring,
at vore Veie er ikke som Herrens Veie,
ei heller vore Tanker som hans. Heller
ikke stemmer de Planer, som Herr-en har
udtænkt til Menneskenes Bedste, overeens
331
med de Planer og Anskuelser, som Men-
neskerne fatter til deres eget Bedste. Nul
dersom Herren havde anseet det som
Viisdom paa Vegavelseus og den store
Forsamlingsdag i Kirtland at komme
frem og aabenbare soc Menneskenes Børn
de Kjendsgjerninger, som tvdeligen er
fremstillede i Vibeleu, og havde sagt dem-
at uden Beseglingens Lov kunde ingen
Mand ophøies til en Throne i det cele-
stiale Rige, det er, ndeu at han havde
eu Qvinde ved sin Side; og at ingen
Qvinde kuude ophøies i den celestiale
Verden, ndeu at hun blev ophøiet til-
ligemed Manden som hendes Hoved; Ak
Manden er ikke ndeu Qvinden, ei heller
Qvinden ndeu Manden i Herren; havde
hau aabenbaret denue simple Sætning-
saa vilde En eller Anden have spkUUgck
op og sagt-« «Hvadl skal jeg have eu
Qvinde beseglet til mig for at blive sa-
lig, for at blive ophøiet til Throner,
Herredømmet og evig Tilvært2« Ja!
»Jeg troer ikke et Ord af det, jeg kan
ikke udstaae det, thi jeg agter aldrig at
gifte mig, jeg troer ikke paa noget af
denne taabelige Snak.« Til samme Tid
maaskee nogen Anden kunde have Tro til
at modtage det. Atter springer eu An-
den op: «Broder Joseph, jeg har havt
to Hustruer i min Livstid, kan jeg ikke
faae dem begge i Evighedeu«3« «Neil«
Om han havde sagt ja, maaskee vi alle
vilde have faldt fra paa eengang.
Jeg vil oplyse dette endnu videre.
Herren aabenbarede os virkeligen et Min-
cip der, og dette ene Priucip var tilsyne-
ladende saa simpelt og saa daarligt i
deres Oine, at en stor Deel faldt fra for
det samme, fordi det var saa modsat de-
res Begreber og Anskuelser. Det var
dette, efterat Folket havde fastet den hele
Dag, seudte de ud og sik Viin og Brød
og velsignede samme og uddeelte det til
Mængden, det vil sige, til den hele For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
