Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
ham as haus celestiale Fader, fatter han
deres Oprindelse og Bestemmelse. Saa-
dan var de føruævnte Ærværdiges Reli-
gion; deu var ikke en tom Fabel; de
vidste paa hvem de troede; og vidende,
fyldte med Prophetieus og Aabenbarin-
gens Aand, »talte de som de blev drevne
as deu Hellig Aand.« Saadan er Mor-
monismen ogsaa. Deu er ingen forfæn-
gelig Tro, ingen sortærjket Munke- eller
snøvlende Præste-Troes-Formel, som vilde
hænge Meunneskets Skjæbne over et ga-
bende Svælg i en svag, sijor Traad, og
true ham med flydende Ildstammer, Gaf-
ler, Rister, Slanger og evig Ild, for at
skræmme ham til at frygte en Gud, som
de beskriver, hvilken han ikke kan elske.
Deu derimod, som har den saudeRe-
ligion, hans er Kundskaben, som, oplyst
af Gud og udfoldet, vil vorde saa ud-
strakt som Verden og sprede »sig igjen-
nem Rummet; hans Lov er Kjærlighedens
Lov, hans Regel Retfærdighed mod Alle.
Han elster sin Næste og gjør ham godt;
han elsker sin Gud og dyrker ham der-
for; han seer Sandhedens Magt, som
liig Lyset eller Gud, fpreder sig gjennem
hele Rummet, oplyser alle Verdener, og
trænger igjennem hvor Mennesker eller
Engle, Gud eller Sphærer er kjendte;
han klynger sig til den; Sandhed er hans
Hjælni, Harnisk, Skjold, hans Klippe,
hans Forsvar; hans Alt i Tid og Evig-
hed. Mennesker kalder ham en Daare,
sordi han ikke kan styres as deres Daar-
lighed, ei heller følge i deres vildledende,
ustadige Kjolvandz men medens de gri-
ber efter Skygger, tager han fat paa
Virkeligheden; medens de lader sig nøie
med en forvoxet, svrællende Religion,
som er tildaunet for Tiden, men har
Intet at gjøre med Evigheden og qvæler
Menneskets høieste og ædleste Principer,
tør han anerkjendt Gud, og idet han an-
erkjender ham, tør han adlyde ham og
Hvad er Mormonisme?
bekjende deu Tro, som Gud har givet
ham. Han griber efter al Sandhed, men-
ueskelig og gnddonnneligz han har ingen
Kjæledægge af Læresætning atunderstotte
eller Yndlings-Troesformel at opholde;
han har Intet at tabe undtagen Vildfa-
relse, Intet at vinde undtageuSandhed.
Han gaaer, arbeider og søger efter deu
som efter en skjultSkatz og medens An-
dre er fornøiede med Avueu og Skallen
af Halm, lægger han Beskag paa Kjær-
neu, Substantsen, Hovedbestauddelen af
Alt, som er·godt, og klynger sig fast til
Alt, som vil sorædle og ophøie Menneske-
stægten·
Saadan var de Gamles Religion
baade paa Asiens og Amerikas Fastland,
og det evige Evangelium bekjendtgjort i
de sidste Dage er hverken meer eller min-
dre end den gamle Religion gjeuoprettet.
Det er Begyndelsen til »Gjenoprettelsen
as alle Ting, talt om af alle hellige
Propheter fra Verdens Begyndelse af.
Det er Tilbagebringelsen as gamle, evige
Principer, hvorved Mennesker kan kjende
Gud, som de kjendte ham sordumz ikke
en ubestemt Forestilling, ikke en blot
Form, men en levende Virkelighed. Dets
Lærdomme, dets Skikke, dets Grundsæt-
ninger-, dets Præstedømine er ovenfra,
aabenbar-et fra Himlene, og dog nøiagtig
overeensstemmende med alle forrige Aaben-
baringer. Det er ikke bleven og det kau
ikke blive bekæmpet med Held hverken i
dets guddommelige Troværdighed, Lær-
donmie, Skikke eller Præstedømme. Det
er lenipet efter Menneskeslægtens og Ver-
dens Behov, baade i moralsk, social, re-
ligiøs og politifk Henseende. Det er ikke
et sygeligt, ømtfølende, qvindagtigt Lege-
tøi; ikke en spøgelsesagtig, aandelig, lus-
tig Drøm, men en levende,aloorlig,sted-
stndeude Virkelighed, skikket baade for
Legeme og Aand, for Iord og Himmel,
for Tid og Evighed. Det trænger ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
