Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af Præs. B. Young. ·55
hed og Hellighed kan boe hvor
han er. Han har beskikket det
saaledes, at vi med det naturlige
Sind ikke kan see og forstaae de
Ting, som er af Gud, derfor maa
vi søge til Herren og faae hans
Aand og sammes Lys for at for-
staae hans Villie. Og naar han
kalder os til at gjennemgaae Li-
delser, Prøvelser. Fristelser og
Vanskeligheder, dersom vi besad
Aandens Lys, vilde vi ansee dette
som den største Velsignelse, der
kunde gives os.
Naar Herren gav Aabenbarin-
gen, som underviste os i vor Pligt,
angaaende at hellige hvad vihave,
dersomFolket da kunde have for-
staaet Tingene )r9eeis som de er -
og havde adly t den Aabenba-
ring, vilde det hverken have været
nieer eller mindre end at opgive
det, som ikke er deres e et, til
ham, hvem det tilhører.
ledes er det nu. Men hvilke for—
fængelige og daarlige Grundsæt-
ninger og Begreber har ikke ind-
sneget sig i Verden og indta set
Folkets Sind! De er langt fra Sa-
liggjørelsens og Gudfrygtighe—
dens sande Prineiperz og Verden
er sunken saa dybt i Ugudelighed,
Elendighed, Misforstaaelse og en-
hver Slags Uvidenhed, og enhver
Slags Ugudelighed, som kan op-
findes og indføres aijaevelen og
Folketi Forening, saa at endog
nogle af de Hellige ernaesten over-
talte til at tænke, at Herren har
opfordret dem til at hellige, til at
opgive Noget, som de betragter
som deres Eget, endskjøndt deti
Virkeligheden ikke er saa, til No-
gen, som aldrig eiede det. Nogle
afFolket føler saaledes, og det er
som Følge af den Ugudelighed,
der er paa Jorden. Herren har
ikke o fordret dem til at afgive
for en Skillings Værdi, som ikke
g saa- .
er hans eget. Folket kunde ikke
eie det, og om de gjorde, har de
Magt til at bevare det? Nei! Kan
de bevare deres Huse for Ildens
rasende Elementer? Nei! Har de
Magt over deres Afgrøde til at
holde den fra at mugne, til at be-
vare den fra Meeldug og fra at
ødelægges af 1nsekter? Nei! Har
de Magt til at bevare deres Krea—
tureiLive? Nei! Kan de gjøre
disse Ting uafhængig af Herren
den Almaegtiges Magt? Nei! Det
er en forfængelig ogtaabelig Tan-
ke for Mennesket at tænke, at de
eierNoget af dem selv, thi de gjør
ikke! Det er her i vor-Besiddelse,
men hvorledes kom det saa? De
veed ikke ! Her er Liv, men kjen-
der de Kraften, som gav det, eller
Maaden, hvorpaa det kom? Jor-
dens Overflade er fuld af Planter
og Dyr af forskjellige Slags, men
er Menneskene fortrolige med den
hemmelige Oprindelse til deres
VæXt og Tilværelse ? Menneskene
bør for det Første udfinde hvorle-
des disse Ting kom og hvem som
frembragte dem. De vilindrømme
med eet, at der aldrig var et Huus,
som ikke blev bygget, og de for-
staaer Grundsætninger for menne-
skelig Kunst, men forstaaer ikke
tilfulde Naturens Virkninger, end-
skjøndt de hidrører fra simple og
naturlige Grundsætninger-.
Derfor seer de Bjergene, og
veed ikke hvorledes de er frem-
bragte, Græsset, men veed ikke
efter hvilket Prineip det voxer;
Qvæget kommer og gaaer, men
de kjender ikke deres første O -
rindelse. Menneskeslægten ud
spreder sig paa Jorden, men veed
ikke, hvorledes de kom her, og er
’ ikke fortrolige med Virkningerne
af den Magt, som underholder
dem. Dette burde Folk et udfinde
allerførst, og da vilde de komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
