Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kortfattet Kirkehistorie. 239
drevne i en hjælpeløS Tilstand ind
i en aaben Fiirkant, der dannedes
af bevæbnede Fjender, og bleve
tvungne til at underskrjve Doeu—
menter, der lød paa, at de vilde
skjenke deres Eiendomme til Re-
publikken Missouri, og bestride
Umkostningerne, som paadroges
ved Udøvelsen af disse Forbry-
delser. Omtrent Halvfjerdsinds—
tyve af Brødrene bleve udvalgte
i den Hensigt at blive henrettede:
offentlig Bekjendtgjørelse gaves,
at de vilde blive henrettede, og
Resten tillodes at gaae hjem og
tage deres Familier med og for-
lade Staten øieblikkelig under
Declsstmf
Den 1ste November 1838 blev
der holthorhør overJosephSmith
og hans Medbrødre ietKrigsraad,
uden at de fik Tilladelsetil at være
tilstede eller tillodes at gjøre no-
get til deres Forsvar, og den Dom
fældtes over dem, at de skulde
skydes. Ordren til denne Doms
Fuldbyrdelse blev given af Gene-
ral-Major Lueas som følger:
«,,Hr. General Damphanl De
vil behage at tage Joseph Smith
og de andre Fanger frem paa den
otfentli e Plads i Far West og
skyde sem imorgen tidlig Kl. 9.«
Damphan, som havde Kjend-
skab tilLoven og som havde en
god Deel Humanitet, svarede:
,,Det er’ jo et koldblodigt Mord.
Jeg vil ikke ddlydeDeres Befaling;
min Brigade skal imorgen tidlig !
Kl. 8 marsehere til Libert»yz og
dersom De henretter disse Mænd,
vil jeg drage Dem til Ansvar for
den verdslige Domstol; saasandt
hjælpe mig Gud-«
Paa denne Maade blev Fanger—
nes Liv frelst. Det 0ptrin, som
pa—afulgte, overgaaer al Beskri—
velse. Sproget er for ufuldkom-
ment til at beskrive det. Forestil
dem 15,000 Mennesker, omfat-
tende alle Aldre, Kjøn og Stand,
drevne ud midt om Vinteren fra
Alt, hvad de eiede, blottede, hun-
grige, nøgne, hjemløse og venne—
løse, tvertover veiløse Sletter, ad-
spredte i to a tre hundrede Miles
Afstand fra deres Hjem, som de
havde opført paa Grund, de havde
kjøbt af de Forenede Staters Re-
gjering og under detamerikanske
Flags Beskyttelsez drevne tvert-
over Missisippi Flodenz Hundre-
der, maaskee Tusinder, omkomi
Løbet af Vinteren, Vaaren og
Sommeren formedelst Lidelser og
Savn. De Mænd, som formedelst
deres Overanstrængelser og Frygt
omkom først, efterlod sig Enker
og fader- og moderløse Børn i
store Skarer for endnu længer at
lide.
Uagtet Folket i Missouris vold-
somme Adfærd imod Mormoner—
ne tillod de dog Joseph Smith
og andre Ældste, som i sex Maa-
neder havde været i Fængsel, og
en Deel af denne Tid levet af
Menneskekjød, at forlade Staten
saa snart som alle Mormonerne
var reist-
Præsident Sinith reiste da strax
til washington og ansøgte de For-
enede Staters Præsident og Con—’
gressen om Bistand, men det gun-
stigste Svar, han fik, var Hr. Van
Buren’s, dengang de Forenede
Staters Præsident: »Deres Sag er
retfærdig, men Eeyjerinyen kan
ikke yjere Voyet for Dem.« Sena—
torOlay bemærkede koldt: »De
gjorde bedre i at drage til 0re—
gon.« Senator Calhoon sagde:
,,Det angaaer et kildent Spørgs-
maal, nemlig Spørgsmaalet om
Stats-Rettigheder; det gaaer ikke
an at røre op i det,« og Congres—
! Oomiteen svarede, Mk det ikke ved-
kom dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
