Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brev fra J. A. Ahmanson. 247
hvis De finder det rigtigt og Omstændighederne tillader det.
»Jeg blev et Medlem af denne Kirke i August 1850, og
og havde den Glæde at blive personlig bekjendt med de første
Sendebud,« Som bragte Budskabet om det sidstedages, Store Gjen-
oprettelses·Værk hertil, fra deres første Ankomst til Kjøbenhavn.
Jeg kjender«dem og veed, at de var retskafne Mænd, som af deres
ganske Hjerte søgte at gjøre Guds Villie og med hvem Guds
Aand og Kraft i Sandhed virkede baade ved Ord og Gjerninger.
lblandt disse Mænd ihukommer jeg med Glæde og Ærbødighed
den høit agtede og elskede Apostel Emsms -F»oto, hvem Nø lerne
var betroet til at aabne Rigets Dør og grundlægge Jesu hristi
Kirke af Sidste-Da es—Hellige i Skandinavienz og jeg kan sige, at
han lagde Grundvo den som ·en viis Bygmester.
Siden Juni 1851, da jeg først blev udsendt paa Mission i
Forening med Br. O. Svensen, harjeg uafbrudt vedblevet at arbeide
i denne Mission, omendskjøndt i megen Ufuldkommenhed, dog
ifølge den Tro og Viisdom, som Herren har givet mig. 1 Sep-
tember 1851 blev jeg første Gang i Forening med Ældste H.
Petersen beskikket en Mission til Norge af Præsident E. Snow,
og anden Gang i Juni 1852 i Forening med Ældste H. P. Jensen·
Jeg havde saaledes den Glæde at være meddeelagtig i Evangeliets
1ndførelse i det Land, hvis trofaste og berømte Folk jegisandhed
elsker, uagtet dets Love — eller rettere Lovenes Udøvere —
bragte mig tvende Gange i Arrest, og sidste Gang i en Tid af
over 6 Maaneder i Forening med 8 af mine Brødre, fordi vi havde
forkyndt og lært Jesu Christi Lære efter det Nye Testamente.
Dog maa jeg her rose den Humanitet og Agtelse, hvormed vi
behandledes af den norske Øvrighed, som synes at være af liberalere
Anskuelser og retfærdigere end Øvrigheden i Sverrig, hvor mange
af vore Brødre, under lignende Omstændigheder, er blevne barba—
risk mishandlede, selv i Avisighedernes Paasyn. Men de forstaaer
ikke, at de strider mod Emn, som har sagt: »Og nu 1 Konger!
Banejzler klogeligenz laderEder undervise, I Dommere paa Jorden !«
s. , 10. .
Jeg kan ikke glemme den Trøst og O muntring, som vi
den Tid nød gjennem vor høit elskede Broder Elvanrd Snow, som
da var Præsident over den Skandinaviske Mission. Og endskjøndt
jeg ikkun havde liden Leilighed til at nyde hans ersonlige Be-
kjendtskab, erfoer jeg dog, at han var en sand Hyr e, hvis Barm
svulmede af inderlig Kjærlighed og var fyldtAh af Evangeliets frel-
sende Aand, hvorfor han elskede og —- jeg tør sige —- satte sit
Liv til af anstræn ende Arbeide og Bekymring for den Hjord,
Herren havde sat am til at vaage over.
1 November 1853 forlod jeg den norske Mission med Til-
ladelse at gaae hjem til Zion, hvilket dog blev forandret ifølge
Ønske af Præsident J. Van Oott, som kaldte og beskikkede mig
i Februar 1854 til at være omreisende Ældste, under hans Besty-
relse, i den skandinaviske Mission. Og jeg kan bære det Vidnes-
nesbyrd om ham, at han var en trofast og retfærdig Tjeneri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
