Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Den theologiske Videnskabs Gjenoprettelse.
betjent afsted for at bringe Jo-
Sephs Person midt iblandt dem,
der havde svoret at ville dræbe
ham-; Atrette sig efter dette Elend-
værk, vilde være at miste sit Liv,
og at modsætte sig det, vilde blive
udtolket som Høiforræderi, og vil-
de paafere ham alle Statens Trop—
plein Denne Krigslist lykkedes.
auvoo, dens Legion og dens Ge-
neral blev erklærede at være i
0prør. Hs. ExeeL Thomas Ford,
Guverner i Staten lllinois, Sam-
lede en Armee, marscherede til
Stridens Skueplads, tog Fjendens
Parti, og forenede i Virkelighe-
den dens usvækkede Tropp er med
sine egne. ·
Med denne frygtelige Styrke
marseherede han til Carthage, en
liden By, atten Mile fra Nauvoo.
Han Sendte da en Capitain ved
Navn Singleton for at tage Com-
mandoen over Nauvoo—Legionen,
og forlangte at dens Gen eral—Lieu—
tenant skulde begive sig til Car-
thage, og overlade sig i deres
Hænder, der offentligt havde for-
enet sig for at tage hans Liv. Le-
gionen vilde snarere med Glæde
have inarseheret til Garthage, og
senclerhugget denne feige Hob
af Oprerere mod Amerikas 1nsti—
tutioner og alle Menneskets Ret-
tigheder, end at finde sig i disse
Beskæmmelser og ydmygende
Fordringer.
Men de Hellige laae imellem
to mægtige Stater, som nu var for-
enede imod Love, Constitutioner
og deres Lands Frihed. At øde-
lægge een Armee, eller blot at
modsætte sig dens meest over-
drevne Fordringer, vilde være at
paadrage sig ogFamilier de over-
vældende Kræfter af de rovgjer—
rige, uvidende og værre end vilde
Wæsene1z som længe havde terstet
efter deres Udplyndring og deres
Blod.
Den unge Prophet havde ingen
Tillid til Guvernerens Forsikkring
0’«m at beskytte hans Person. Han
følte Timen var kommen, da kun
hans eget Blod kunde berolige
Fjenden og bevare hans Floks
Liv. Han dæmpede Legionens
Fyrighed; kaldte aa dem ved
den Kjærlighed, de altid havde
næret for ham som en Prophet og
Apostelz og bad dem inderlig, for-·
medelst den Ærbødighed og Til-
lid, de havde viist ham som deres
General, at finde sig i hans Exeel—
lenees overdrevne Fordringer, og
lade Gud raade forUdfaldet. Han
tog nu en hjertelig Afsked med
sin elskede Legion, der lienliedi
Taarer, rev sig ud af sin aldrende
Moders, sin afsindige Kones og
sine Børns 0mfavnelser, og be-
gav sig til Garthage. Han blev
ledsaget af sin Broder Hyrum, og
de to af de Tolv, som ikke var
ude paa fremmede Missioner, og
som ikke vilde forlade ham. Paa
Veien var han oprømt, men al-
vorligz talte kun lidt, og bemær-
kede til dem, der var om ham:
,,Jeg gaaer som et Lam tll-slag-
Zesrlpcenlcem menjeg erø«ol2«g som en
Fommermorge»; min samvittig-
lzed er mäesmittet for Gad og alle
Mennesker. Jeg slkal dee uslcgldlg,
og det skal end siges om meg.·—
Han blev mgrdet med lcoldt Blod.«
Da han ankom til Carthage,
overgav han sig til sine Pjender,
svarede paa Klagen i den oprin-
delige Arrestbefaling, og for at
sætte samme i Kraft var alle Gu-
vernørens Tropper bleven samle-
de, og derpaa førtes han iFæng—
sel for at forsvare sig mod Anklas
gen for Høiforræderi.
1 dette Fængsel var han ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
