Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slmmlinaviens Stjerne.
. ss
. .
1
Orycm jor de sidste Dages Eelliya »
Sandheden, Kundskaben, Dyden og Troen ere forenede.
6. klang. Nr. l.
Dem l. October 1856. ijjsx 6 Sk. pr. Expl
Aa elzs Kasse-skreg
af Jolm ijlon
Første copitcb
Guds Regjerjngs Viisdom, Orden og llarmonL
Guds sRige er Guds Regjering
paa Jorden eller i Himlene. Jor-
den og alle Planet-Systemer re-
gjeres af Herren; de opholdes ved
hans Magt, og underholdes, sty-
res og eontrolleresvedl1ansVillie.
Der siges, at »ved ham bleve alle
Ting skabte, deiHirnlen og de
paa Jorden, de synlige og de
usynlige, være sig Throner eller
Herredømmer eller Fyrstendøm-
cmer eller Magter; alle Ting ere
skabte ved ham og til ham; og
han er før alle Ting, og alle- Ting
bestaae ved ham.« Collos 1, 16.
17. Hvis alle Ting, synlige og
usynlige, er skabte ved ham og
til ham, saa styrer og underhold er
han alle for os bekjendte Verde-
ner, tilligemed Jorden, hvorpaa
viboer. Hvis han regjerer dem,
er de under hans Herredømme,
underkastede hans Love og sty-
rede ved hans Villie og Kraft.
Hvis Planeterne bevæger sig
skjønt og harmoniski deres for-
skjellige Kredse, saa er denne
O
Skjønhed og Harmoni Resultatet
af den Forstand og Viisdom, som
boer i ham. Hvis vi paa denne
Jord har Dag og Nat, Sommer og
Vinter, Saaetid og Høst med» de
forskjellige Forandrin erafisars—
tiderne, saa er denne egelmaess
sighed, Skjønhed, Orden og Har-
moni Virkningerne af Guds Viis-
dom.
Der er to Slags Regjeringer
paa Jorden; een, hvormed Men-
nesket ikke har noget direete at
bestille; en anden, hvori han in-
derlig tagerDeeL Den første af
disse henhører til Guds Værker
alene, og disse Værkers Regj erjng
og Styrelse; den anden til den
moralske Regjering, hvori Men-
nesketsom et fritvaesen er deelag—
tiggjort. Der er en megetslaaende
Forskjel mellem disse to og For-
holdet er visselig ikke eerefuldt for
Menneskets, og endskjøndt han
kan føle sig tilbøielig til at prale
af sin Forstand, vil han, naar han
anstiller Betragtninger, føle lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
