Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 — Tale af B. Young.
vilde være for mi at faae en Aa-
benbaring nu, me ens jeg taler til
Eder. Det var i Foraaret 1838
før der blev nogen Forstyrrelse i
Far west eller Davis County.
Dette Folk, tænkte jeg, er ud-
satte for disse Missourianere, vor
Religion hade de, vor Prophet af-
skyer de og vilde være glade ved
at dræbe ham; de er uvidende om
de o«uddommelige Ting; de har
mo taget Menneskenes Forskrif-
ter, inddrukket dem saa dybt, og
de er saa indvævede i deres Fø-
lelser, at Himlens sande Religion
ikke kan forblive i deres Sind.
Derfor Saae jeg efter naturlige
Prinoipen at vi vilde blive drevne
derfra; men naar, vidste jeg ikke,
men dog var det klart for mig, at
vi vilde komme til at forlade Sta-
ten, og at vi, naar vi forlod den,
ikke vilde gaae mod Nord, Syd
eller Vest, men mod Øst, tilbage
til de andre Stater. Jeg saae efter
naturlige Prinoipeiz og jeg vidste,
hvad hine Folk var bange for.
Da saae jeg, at vi vilde gaae mod
Nord som en Kirke og et Folk, og
derpaa mod Vest; og at de, naar
de gaaer til Jaokson Oounty,
gaaer fra Vest til Øst. Mærk mine
Ord, skriv dem ned, dette Folk
vil, som en Kirke og etRige, gaae
fra vest tileL JegkansigeEder
mere om, hvad j eg saae efter na-
turlige Prineiper; jeg saae, at
dette Folk vilde have til at vinde
Fodfæste, Styrke, Kraft, 1ndkly—
delse og Dygtighed til at gaae
for sig selv, og til at drage Om-
sorg for sig selv, samt Kraft til at
stride mod deres Fj ender og over-
vinde dem efter de samme Prin—
oiper, som de Hvide gjorde, da de
først komtilAmerika og omvendte
1ndianerne. Mange her kjender
intet til Historien om Amerikas
første Bebyggelse.
New—0rleans var eet af de før-
ste Steder, som bebyg edes af
Europæerne efter Nor —Ameri—
kas Opdagelse. St.Louis blev be-
folket længe før New-York, ogi«
hiin Egn kan 1 finde Æbletræer,
som er to Fod i Gjennemsnit
staaende iblandt Egetræer, der er
Here Fod tykke. Forblev de før-
ste Nybygokere der? Nei, de blev
enten dræbte eller maatte flytte
for ikke at blive dræbte,medUnd-
tagelse af nogle faas aniere,som
giftede sig med 1n ianerne og
oede blandt dem. De Hvide
maatte flytte og gaae nedadMis—
sissippiiloden og gik rundt til
Maine og Massaohusetts, og da
de naaede didhen, sagde 1ndia-
nerne: »1 er velkomne til dette
Land,« en Egn, hvor de har vin-
ter tretten Maaneder hvert Aar.
Jeg bruger dette overdrevne Ud-
tryk, for at give et Begreb om
Olimatets Strenghed; 1 taler om
haarde Vintre og megen Snee her;
mange afZEder veed sammenlig-
nelsesviis kun lidt derom.
Jeg kan udpege Yankeer heri
snesevjis, som har boet i Egne,«
hvor de kunde have smukke
Frugttraeer og leve liig Herre-
mænd, oo» dog om Vinteren ofte
kjøre me deres Slæder over fem
Fod høie Gjerder. Je0— har kjørt
paa Snee i de østligeFtate13 som
var femten Fod dyb. For at ven-
de tilbage til stenstanden, jeg
sagde efter naturlige Prinoi er,
at dette Folk maatte drage til) et
Land, som Hedningerne ikke har
Lyst til. Jeg kan sige Eder en
anden Ting; naar 1 seer et Med-
lem af dette Samfund ønsker at
trække sig tilbage og gaae hen,
hvor der er et smukkere Land,
hvor der er let at leve, lad mig
sige Eder, at den Mand vil falde
fra, eller blive dreven bort fra sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
