Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Guds Regjering.
Christendommenslndllydelse,som -
den nu Hraedikes og forvaltes, vil
bevirke en tusindaarig Freds—Re—
gjering. Vi viliKorthed under-
søge denne Gjenstand.
Vi vil for det Første tage den
græske og eatholske Kirke, efter- ’
som de har staaet iAarhundrederz
(uden at undersøge om deres Lær-
domme er rigtige eller falske) thi
de udgjør to af de største Grene
i"011ristenheden. De har i større»
eller mindre Grad til forskjellige
Tider regjeret en Stor Deel af
Europa, og hvorledes er«Folkets
og Nationernes Tilstand der, hvor
de har hersket? Vi har anført
Virkningerne og allerede iKort—
hed berørt de Onder, som hersker
i hine Lande; og om Grækenland
ogRusland eller noget andetLand,
hvor den græske Kirke har havt
—Herredøm1ne, er en smuk Prøve
paa hiin Kirkes Indflydelse, saa
vilde der være meget liden Ud-
sigt for — dersom den Religion
var mere vidt udspredt — at Re-
sultaterne vilde være mere gavn-
lige, thi er det mislykket ved den
i nogle faa Nationer at forbedre
Tilstanden, saa vilde det uund-
ga aeligt ogsaa mislykkes at gavne
hele Jorden, om den var udstrakt
over samme. Heller ikke til den
eatholske Religion vender vi os
med nogen lysere Udsigt. Hvad
Gavn har den været til for de Na-
tioner,hvordenharhersketmeest?
Har der været mindre Krig, min-
dre Had, mindre Slagteri, mindre
Ondt af noget Slags under dens
Herredømme? Man kan ikke
sige, at den er bleven lammet i
dens Fremgang, eller i dens Fore-
tagender. Den har havt fuldkom-
mentHerredmnme i Spanien,Rom
og en stor-Deel af 1talien, iFrank—
rig og Mexiko iflere Generationer,
ikke at tale om mange af de min-
» Korstogene,
dre Stater. Har den forøget hine
Nationers Lyksalighed? Jeg be-
høver ikke her at henvise til Hi-
storien om waldenserne, Albis
genserne og Hugenotterne, samt
hvori saa mange-
ehristne Konger tog Deel; heller
ikke til de ulykkelige Tvistighe—
der, Krige og 0prør, Blodsudgy—
delser o Slagterier, som har fun-
det Ste blandt disse Nationer;
thi deres Historie er velbekjendt.
Og baade den græske og romer-
ske Kirkes nærværende Forfat-
ning frembyder et Skue, Som er
alt Andet end opmuntrende og
forhaabningsfuldt, at, dersom Ver-
den var under deres 1ndflydelse,
vilde en tusindaarig Regjering i
Fred og Retfærdighed paafølge.
Lad lngen sige, at disse Kirker
ikke har havt en god Anledning
til at udvikle sig, thi deres Reli-
gion herskede og blev beskyttet
i hine Nationer. De har til for- .
skjellige Tider havt almindeligt
Herredømme i flere Generationer.
Kongerne, Kirkeraadene og de
lovgivende Porsamlinger har væ-
ret romersk—eatholske eller græsk-
eatholske. I Rom har Paven væ-
ret den fornemste Hersker og for
en Tid ogsaa i Lombardiet, Ra-
venna og andre Stater. I Græken-
land er Patriarken i Constantinos
pel Kirkens 0verhoved og i Rus-
. land Keiseren.
Men jeg synes,jeg hører Prote—
stanterne sige: Vi er fuldkommen
enige med Dem saavidt, men vi
har stillet Christenheden paa an-
dre Fødder. Lad os et Øieblik
undersøge denne Gjenstand-·
Det Spørgsmaal vilde naturlig-
viis blive fremsat: Hvad har Gal-
vin, Luther og andre Reformato—
rer udrettet forVerden? Vi vil bo-
1nærke, at Danmark, Sverrig,
Preussen tilligemed en stor Deel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
