Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Evangeliets første Prinoiper. 101
eftersom de er drevne af den Hel-
lig-Aand? Hvem af dem dober
omvendte Troende til Syndernes
Forladelse, og lover dem den Hel-
lig-Aands Gave med medfolgende
Tegn, som at uddrive Djævle og
helbrede Syge? Guds Søn præ-
dikede en saadanLære,Paulus og
andre Apostler lærte, at Guds
Kraft skulde aabenbare sig ved
Tegn, Som fulgte de Tro ende; Nu-
tidens Christne siger: at de ei var
bestemte for denne Generation,
uden at kunne sige: Saaledes si-
ger Herren. Paulus siger: »Der—
som endog vi eller en Engel fra
Himlen prædiker Eder Evange-
lium anderledes, end vi have præ-
diket Eder det, han være forban-
det.« »Aandens Aabenbarelse gi-
ves Enhver; til Een Viisdom, til
en Anden Prophetie, eller at hel-
brede Syge, eller at tale med nye
Tunger, eller at fortolke.« Chri-
stenheden fornægter disse tyde-
lige Evangelii Sandheder, som
skrevet er: »De have vendt sig
bort fra Sandheden og henvendt
sig til Fabler.«
Til Slutning vil vi sige til Alle,
som attraaer at blive lyksalige,
og som attraaer den Fred, som
kommer ovenfra, søg den ad den
lovmæssige Vei; adlyd Jesu Chri-
sti Evangelium, som nu prædikes
i dets Reenhed og Fylde af de
Sidste Dages Hellige. »Beder og
1 skal faae, soger ogIskalfinde,
banker og der skal oplades for
Eder.« Veien er saa tydelig, at en
veifarende Mand, omend en Daare,
behøver ikke at tage feil afden.
Guds Eeyjeking
af Jolm Taleon
(l«’0rtsat fra Pagina 96.)
Een Ting til om den Gjenstand,
saa erjeg færdig. lEuropa har
deri de sidste Aar været et stærkt
Sværmeri for Revolutioner — en
stor Lyst til at grunde republikan—
ske Regjeringer; men lad mig her
bemærke, at Regjeringsformen
ikke væsentlig vil havenogen 1nd·
flydelse paa Folkets Tilstand, ei
heller forøge et Lands Hjælpekil—
der. Om etLand er rigt oglykke—
ligt som et Monarki, vil det ogsaa
være det som en Republik, og om-
vendt. Er det fattigt under een
Begjeringsform, vil det ogsaa væ-
re det under en anden. Om Na-
tioner troer det er godt at foran-
dre deres Regjeringsmaade, saa
har de naturligviis Ret til at gjøre
det; men at troe, at dette vilfors
bedre deres Tilstand og frembrin-
ge Lyksalighed, er aldeles en
Feiltagelse. LyksalighedogPred
er Gaver fra Gud, og kommer fra
laa-m. Enhver Slags Regjering har
sine gode og daarlige Sider. Rom
var ulykkelig under en kongelig
Regjeringsform, og ligeledes un-
der en republikansk. Oarthago
som Republik var ikke lykkeli-
gere end mange afdens samtidige
Monarkier; ei heller Corinth, Hol-
land eller venedig; og Republik-
ken Genua har ikke lagt meget
for Dagen til Gunst for disse Priv-
ciper. Frankrig var ulykkeligt
under sin Keiser, det var ulykke-
1 ligt under sine Konger og er ulyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
