Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
hendes Tid, hvem af os kunde ha-
ve afsløret Hemmeligheden?
Det vilde have været ligesaa ·
vanskeligt for os at sige, ved hvil-
ken Aand Apostlerne prophete—
rede, eller ved hvilken Kraft de
talte og gjorde Undergjerninger.
Hvem kunde have sagt, enten Si-
mon, den Troldkarl var af Gud el-
ler af Djævelen ?
Der syntes altid i enhver Tids-
alder at være Mangel aa Kund-
skab angaaende denne zjenstand
Alle Slags Aander have ladet sig
tilsyne i enhver Tidsalder, og næ-
sten iblandt alle Folkeslag. Der-
som vi gaaeriblandtHedningerne,
de har deres Aander; Mahonieda—
nerne, Jøderne, de Christne, 1n—
dianerne — Alle har deres Aan-
der, deres overnaturlige Virken,
og Alle paastaaer, at! deres Aan-
der er af Gud. Hvem skal løse
Hemmeligheden? »Prøver Aan-
derne,« siger Johannes, men hvem
skal gjøre det? Den Lærde, den
veltalende,Philoso hen,denVise,
den Geistlige ——Al e er uvidende-
Hedningerne gjør sig til af deres
Guder, og af de store Ting, som
er bleven udfoldede ved deres
0rakler. Musselmanden vil rose
sig af sin Koran, og af de gud-
dommelige Meddelelser, hans For-
fædre har modtaget og modtager-.
Jøderne har havt talrige Tilfælde,
baade i ældre og nyere Tider, at
Mænd have fremstaaet iblandt
dem, og paastaaet at være inspi—
rerede og sendte til at tilveiebrin-
ge store Tildragelser, og den
christne verden har heller ikke
været langsom til at forøge An-
tallet.
,,Prøver Aanderne,« men hvor-
ved? Skal vi prøve dem ved »
Menneskenes Tro esb ekj endelser?
Hvilken overvættes Daarskab —-
hvilken dyb Uvidenhed ——hvilken«
Prøver Aanderne !
beklagelig Forrykthed. At prøve-
et evigtVæsens (thi jeg paastaaer’
at alle Aander er evige) ved en
Ting, som blev undfanget iUvi—
denhed, og frembragt i Daarlig-
hed — et Spindelvæv fra igaar..
Engle vilde tilhylle deres Aasyn,
og Djævle vilde blive skamfulde
og fornærmede og sige: »Jesum
kjende vi, og om Paulus vide vi,
men 1, hvem ere 1?« Lad ethvert
Menneske eller Samfund forfatte
en Troesbekjendelse, og prøve-
onde Aander ved den, og Djæve-
len vilde ryste af Latter; det er
alt, hvad han vilde forlange —«— alt
hvad han vilde ønske. Dog gjør
mange af dem dette, og derfor »er
saa mange Aander udgangne i
» Verden.«
Et stort Onde er,atMenneskenes
er uvidende om Aandernes Natur,
om deres Magt, Love, Reg«jering,
Kundskab osv., og forestiller sig,
at, naar det er Noget, som harUd—
seende af et Tilkjendegivende af
Magt, Aabenbaring eller Syn, det
niaa være af Gud. Derfor besid-
! der Methodisterne, Presbyteria·
nerne og andre Sekter hyppigen
en Aand, som bringer dem til at
lægge sig ned, og underdens Paa-
virkning, synes ofte Livsvirksom—
heden aldeles at ophøre; de an-
seer dette at være Guds Kraft og
en herlig Aabenbarelse fra Gud;
en Aabenbarelse af Gud? Er der
nogen Kundskab meddeelt? Har
Himmelens Forhæng været dra-
get tilside ——— eller Guds Hensigter
afslørede? Har de seet og samta——
let med en Engel — eller har det·
Tilkommendes Herlighed blæn-
det deres Øine? Nei! men deres »
Legemer har været livløse, deres
Aands Virksomhed standset, og al
den Kundskab, som kan erholdes
fra dem, da de opstaaer, er det
Raab: ,,Glorie,« eller »Hallelu·ja,5««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
