Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph Smiths Levnetsløb.
da, ved et vist Tilfælde, Een fore-
Slog at følge ham, hvorsomhelst l
han gik, udbrød han, Som var Ar-
ving til alle Ting, li esom Een,
der i sin Sjæls Bitter ed føler sin
fornedrende Fattigdom: Rævene
have Huler osv. Dette, sagde Ta-
leren, var etBeviis, ihans Tanker,
at den Høieste ikke skrev sit
Navn der, og at han ikke modtog
deres Dyrkelse, som opsendte de-
res Løfter og Tilbedelse der. Det
var øiensynligt af den Kjends-
gjerning, at de ikke vilde an-
nammehan1, men stødte ham ud
af deres Midte, raabende: Bort
med ham, korsfæst ham! korsfæst
hamll Det var derfor overHødigt
beviist, at hans Aand ikke boede
isdem. De vare de udartede Søn-
ner af ædle Forfædre, n1en de
havde for længe siden dræbt Pro-
pheterne og Seerne, ved hvem
Herren aabenbarede sig til Men-
neskenes Børn. De vare ikke le-
dede ved Aaabenbaring. Dette-,
sagde Taleren, var den store Van-
skelighed iblandt dem —- deres
samme paa m, Aabenbaring
Han bemærkede videre, at de-
res Vantro paa ny Aabenbaring
var Middelet til at dele hiin Slægt
i de forskjellige Seeter og Partier,
som da existerede. De vareo rig-
tige Tilbedere , men deres l))yr-
kelse var hverken fordret af dem,
eller antaget af Gud. Frelseren
selv, som kjendte alle Menneskers
Hjerter, kaldte dem en Slægt af
Ogleungen Det var et afgjørende
Beviis i hans Tanker, at som der
var Pharisæer, Sadueæei«, Herodi—
aner og Essaeer og mange andre
afvigende fra hverandre, bleve de
styrede af Menneske-Bud og For-
skrifter, og Enhver havde noget
Særegent for sig selv; men Alle
stemmede overeens i et Punet,
nemlig: atmodstaae Frelseren, og
l
167
saaledes opdage vi, at han kunde
med den største Ret udbryde, uag-
tet deres Gudsgyrkelse iSynago·
ger og Tempel: »Rævene have
Huler og Himmelens Fugle have
Reder, men Menneskenes søn har
ikke det, hvortil han kan hælde sit
Hoved.«
Han greb Leiligheden her til at
) bemærke, at en saadan Splidagtig—
hedsi Følelsen altid var opstaaet
og altid vilde opstaae, naar Folk
ikke blev styret af ny Aabenba-
ring. Dette bragte ham til den uom-
stødelige Slutning, at den nærvæ-
rendeTids forskjellige Seeter, der-
ved at de udviste den samme Aand,
hvilede under den samme Fordøm-
melse som dem, dervaresamtidige
med Frelseren. Han indrøm-
mede, at der var mange Huse,
mange tilstrækkelig store, bygge-
de til Gudsdyrkelse, men ikke et
Eneste, paahele JordesOverilade,
undtagen dette, som er byggetved
guddommelig Aabenbaring; og
var dette ikke saaledes, kunde den
kjære Forløser, i disse Oplysnin-
gensDage, og religiøse Dage, sige
til dem som vilde følge ham: »Ræ—
vene have Huler, og Himmelens
Fugle have Reder, men Menne-
’ skens søn har ikke det, han kan
hælde sit Hoved til.«
Efterat han havde endtsin Tale,
opfordrede han de forskjellige
Quorumer, begyndende med Præ-
sidentskabet, til at erklære , ved at
reise dem op, deres Villighed til
at erkjende mig som deres Pro-
phet og Seer, og opholde mig som
saadan ved deres Troes Bøn. Alle
Qvorumer i deres Tour opfyldte
glade denne Begjæring-. Derpaa
opfordrede han hele de Helligess
Menighed til ogsaa at give deres
Samtykke, ved at reise dem op,
hvilket de gjorde Alle som Een.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
