Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ds Helliges Eenhed. 173
og Rum. En Samfundshimmel,
Som er uafhængig af Samfunds-
forholde og Som ikke har sin Op-
rindelse fra disse Forholde, er en
Urimelighed, og at sammenlave
Saadant, er ikkun et Forsøg paa
at »give et luftigNtT lntet en sted-
egen Bolig og et i avn.«
Fuldkommenhed er hverken
mere eller mindre, end at Væse-
ner,«Systemer og Organisationer
er bleven fuldkomne. Afsondret
fra disse, og en Saadan Tilstand
er blot indbildt og luftig. A ostes
len Paulus forstod det saale es og
opmuntrede de Hellige til at ,,for—
arbeide deres egen Salighed med
Frygt og Bævenz« og i Epistelen
til Hebræerne siger han: ,,Lader
os derfor forbigaae Begyndelses-
læren om Christo og skride frem
til det Fuldkomnei"e.« Han for-
stod det ikke saaledes, at Him-
mel, Eenhed, Broder-skab, Salig-
gjørelse og 0phøielse varblot ind-
bildte Herligheder og Tilstande,
Som Gud havde skabt cg gjemt
bort for at indføre dem i efter Dø- »
den. Men han tog det fra den
sunde Menneskeforstands Syns-
unkt, og betragtede dem som
ilstande og Velsignelser, som de
havde at forarbeide, at voxe i,
og at skride frem til, idet de blev
veiledte af Himmelens Aabenba-
ringer, Præstedømmets Myndig—
hed og den Hellig-Aands Kraft.
Johannes saae, at den babylo—
niske Skjege i de sidste Dage
skulde have den Indskrift»Hem— :
melighed« aa sinPande,ogdette »
er overalt remstillet oglader sig
tilsyne i den sekteriske Theologi.
Eenhed, Broderskab og enhver
anden himmelsk 1ndstiftelse er
for den religiøse Verden aldeles
fantastisk, og udgjør ingen Be-
standdeel af deres virkelige Liv-
Grundvolden for disse Tilstande
er ikke la ti deres Systemer; hel-
ler ikke danner de Spirerne og
pleier deres Væxt i et Prøvestands·
Samfund, idet de paa samme Tid
anseer Modenhed simpelthen som
Høidepunktet for Udvikling, hvil-
ketHoide unkt, naar deternaaet,
udgjør Fu dkommenhed. De an-
seer ikke den næste Verden som
en Fortsættelse af denne —— Be-
gyndelsen af en ny Række af Til-
værelse, men een aldeles fra Grun-
den af forskjellig fra den nærvæ—
rende. Heller ikke anseer de den
opnaaelig ved en·forholdsrigtig
Overgang, eller betænker-, at, der-—
som der er nogen Rivning eller
Vold i Gjennemgangen, bringes
Tingenes regelmæssige Løb af
Lave, o de forgaaer-, inden de
har opfy dt deres Skabelses Maal,
og at Aarsagen ligger i ()vertræ—
delsen af den nærværende fast-
satte Indretning —- Guds og Na—
turens Love. Mennesket betrag—
tes ikke af dem som over-gaaende
i en Fuldkommenhedsstancl ved
et sagte, let og sidste Trin fra en
» Prøvestand, som er Resultatet af
» at det har adlydt alle foregaaende
forberedende Love, og endelig-,
opnaaende, adlyder den sidste og
indtræder i Herlighedsstanden.
Nei, Forandringen — forestiller
de sig —- maa være mere omvæl—
tende og vulkanisk, end noget vi
kan tænke os.
De Forventninger, at Uenighed
og sekteriske spirer skal voxe til
Eenhed og Broderskab, og Uvi-
denhed modne til Kundskab, er
uhyre urimeligt. Dog er dette
overeensstemmende med Nuti-
dens almeenyndede Theologi, og
med Religionsbekjenderes Stand-
unkt i Særdeleshed, og den hele
erdens i Almindelighed. De
troer, at Kundskab om·Gud og
evige Ting i dette Liv er ikke iil-«
« »-
’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
