Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
annammede Evangeliet, og levede derefter,
eller om nogen af mine levende Brodre
eller Søstre ikke vilde dette; jeg vilde heller
møde en Hellig paa Gaden, om han og-
saa var en Tigger, og bhde ham velkom-
men i mit Huus-, end modtage Besøg af
een af mine vantro Slægtninge, om de
saa eiede alle Jndiens Skatte. Jeg havde
denne Prøvelse, i mine egne Tanker og
Folelser, i min forste Erfaring i denne
Kirke.
Her ere vore Fædre-, Modre, Brødre
og Sostre. Og maaskee det, strengt taget,
vilde vaere rigtigt at sige, at vi have Fee-
dre i Evangeliet, aandelige Fædre, thi
Apostelen Paulus kalder Timotheus, hvem
han bragte ind iKirken, for »sin egen
Søn i Troen,« og paalcegger ham at være
venlig mod alle Mennesker, dnelig til at
lære, taalmodig, omhyggelig og forsigtig,
med Hensyn til Folket, som troede paa
Jesus Christus; at kjende Folkets Sinde-
lag og Namr, at han maatte forstaae sig
selv og dem han lærte; og hentydede til
Andre, ssom reiste om og prædikede, byg-
gede Menigheder op, eller præsiderede over
dem, efterat de vare opbyggede.
Naar vi betragte Manges Lpforsell
ja saare Manges, kunne vi see det udovet
i vore Dage, at de onske Herredommet,
Jndflydelsen og Magten. De tragte efter
at kunne sige til Folket: ,,Gjor dette og
gjor hiint,« og de ville ikke bore nogenf
De ville, at Folket skal·
Indvendinger.
adlyde deres Stemme, men alligevel for-
staae de ikke, hvorledes de skulle vinde de-
res Hengivenhed, og de forstaae ikke Fol-
kets Sindelag.
Paulus mærkede de samme Besvar-
ligheder i hans Tid. Mange as de Ældste,
som pradikede og præsidereve, vare uvi-
dende, eergjerrige og tyranniske, og kun faa
af dem behandlede Folket, som kjærlige og
velvillige Fædre behandle deres Born.
Der vare ikke mange Fædre, men Mange
Tale af Præs. B. Young
vare tilbøielige til at vcere ,,Tugtemestere,«
ligesom vi see det her.
» De Fleste af vore QEldster attraae at
blive adlydte ligesaa nøiagtigt, som J læ-
res af dem her fra dette Sted, at dette
Folk bor adlyde Broder Heber eller Broder
Brighamz ligesaa piinktligt, som de præ-
dike for Eder, at J skulde adlhde vore
Raad. Jeg trner Eder ikke meget; nei.
Dersom jeg ikke har Viisdom og Magt
nok til at vinde den Indflydelse, som er
nødvendig for mig at have iblandt dette
Folk, uden ved at forbande dem, uden
ved at fortælle dem, at de og deres Eien-
doinme skulle være forbandede, og at, der-
som de ikke gjore hvad jeg siger, skulle de
gaae til Helvede, og uden at trne Folket
hele Tiden med mine Domme og den Al-
mcegtiges Domme, siger jeg, lad Brigham
stige lavere ned, og komme paa en Ar-
beidsmark, hvor jeg kan virkelig finde min
rette Virkekreds, og hvor jeg kan være
mere nyttig.
J høre mig aldrig at true eller gaae
meget irette med Folket, eller at straffe
dem ofte og strengt, fordi de ikke adlyde
mine Raad. Er det rigtigt, at Andre
gjore dette? Ja, det er Alt ret, dersom
de ere saaledes tilsinds; jeg finder ikke
Feil hos Andre, fordi de tilskynde Folk til
at adlyde Raad. Men dersom jeg ikke
giver de Hellige den Almagtiges Raad, og
det tilligemed Aanden af min Mission,
da have de Frihed til at foreskrive mig og
rette mig i enhver Vildfarelse, jeg begaaer;
og jeg skulde visselig begaae store Vildfa-
relser, dersom jeg ikke havde min Missions
Aand, og gav Raad i Overeensstemmelse
med Herrens Villie. Dersom Alle, der
ere kaldede til ansvarsfu«ldeStillinger, vilde
see dem selv, just saaledes som de ere,
vilde jeg indestaae sor, at vi vilde have
mange flere Fædre, og fcerre Tugtemestere
til at drive Folket.
Som jeg ofte har sagt til Brodrene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
