Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uddrag afI sospl
langs med Strømmen omtrent tyve Miil
nedenfor Settlementet, forend den førte
over den, og det var Frygt for at gaae
den forbi i Morket, som meest foruroligede
os. Imidlertid fortsatte vi vor Reise, ind-
til omtrent Kl. 10 om Aftenen, da var
den Broder, som ledsagede mig, bleven saa
træt, at han ikke kunde gaae længere, og
vi lagde os ned iGræsset. Vi havde
ikke faaet Noget at spise siden Frokost, og
havde gaaet tredive eller fem og tredive
Mile, som gjorde vor Dagsreise til ittes
mindre end fire og fyrretyve Mile. Minf
Ledsager var snart i dyb Søvn. men da’
mine Klæder vare vaade af at vade if
Flodem og jeg ikke havde nogen Frakkef
paa, fros- jeg saa jeg ikke kunde sove. Jeg!
laae dog stille i to Timer, hvilket gav min
Ledsager Tid til at hvile sig, jeg vækkede,
ham da, og vi gik videre. Vi havde itkef
gaaet langt, førend vi saae en Ild, om-»
trent en Miil fra Veien, imellem noglef
Træer, som stode nærved Flodeu. Vi,
kunde ikke sige, om det var en Jndiairer-7
Leir eller et Emigranttogs Leil-, men vi;
besluttede at gaae derhen, hvad det saa:
var. Da vi nærmede os dertil, bleve vi
glade ved at see et stort Emigranttogs
Heste og Vogne, og vare snart i Samtale
med Vagterue. Vi bleve behandlede me-
get venligt af disse Mænd, de skaffede os
Aftensmad og nogle Uldtæpper til at ligge
vaa. Llf dem bleve vi underrettede om,
at ,,Beaver Settlementet« var netop lige-
overfor paa den anden Side af Floden,
men da Natten næsten var forbi, og Va-,
destedet farligt, syntes vi det var bedst at
blive der til Daggry.
Løverdag den 6te. Vi stode op saa
snart det var lyst nok til at see, og gik
over Floden. Her fandt vi Broder Wil-
1iam Martindale, med omtrent hundrede
Mand, meest Brødre fra St. Louis Green.
De vare ifærd med at opdyrke noglesmukke
Gaarde som havde en meget smuk Be-
hW Bønnng Dagbog.
71
«3i saae, at de havde Mormo-
uismens rette Aand, navnlig Enighed og
broderlig Kjærlighed De havde indheg-
net alle deres Gaarde i en stor Mark,
og spændte deres Oxer sammen og arbei-
dede for hverandre, og derved vare de
istand til at ndfore langt mere, end om
hver især havde søgt at fremme sin egen
personlige Jnteresse. De havde kun været
bosat paa dette Sted omtrent tre Uger,
men i den Tid havde de indhegnet omtrent
et·tnsinde Lleres Land, og havde ploiet og
tilsaaet omtrent sex hundrede Aeres. Dette
er det eneste Mormon-Settlement paa den
vestlige Grændse, og det var mærkværdigt
at see Forskjellen imellem det, og de andre
Settlementer af lige Natur. De havde
gjort mere Arbeide i de tre Uger de havde
været der, end Andre havde gjort i sex
Maaneder. Den almindelige Skik i den
Egn at bære Pistoler og Botvieknive paa
sig, faan aldeles itkez de havde Tillid til
hverandre, og sogte at gjøre hverandre
Godt. Saa snart som de kunde faae
Oxerne ind fra Prairierne og spændte for,
sendte Broder Martindale to Spænd og
nogle Elsker-ud for at mode vort Selskab;
de toge Brod og anden Proviant med dem,
samt Vogne til at kjore de Halte paa.
Da jeg havde spiist og hvilet mig en kort
Tid, tog jeg en Spadseretour med Broder
Mariindale, og besaae Gaardene og Plad-
sen, hvor Byen skulde anloegges, og de
andre Fordele ved dette nye Sett·lement.
Alt hvad jeg saae, behagede mig meget,
men Ingenting mere end mine Brodkes
lykkelige og glade Ansigter, som havde
valgt detie Sted til deres fremtidige Hjem,
og jeg folte mig paavirket til at velsigne
dem med hele min Sjæls Kraft, og at
bede Gud at velsigne Jorden for deres
Skyld.
Omkrent lil. 1 ankom vort Selskab;
jeg havde ventet at høre Brødrene sige, at
de"havde manglet Fode, men blev behage-
liggenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
