Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Morntonismeu, en
dringer, saaledes er det med Mortnonis-!
inens levende, praktisie Prineiper, som,
naar de retteligen forstaaes, vurderes og
adlydes, oplive og styrke Sindet hos en-,
i
praktisk Religion-
hver sand Sidste-Dages Hellig, og sætte
ham i Stand til at opfylde sin Skabelses
fuldkomne Maal. «
Den frelsende Tro.
cFra ,,t11e Millennjal Sind-)
»Hvad bør tmg at gjøre, at jeg kan
vorde salig? Tro ipaa denHerre Jesum
Christum, saa skal Du svorde salig.« Ap.
Gj. 16, 30. 31.
Ovenanforte Spørgsmaal blev gjort
af den maeedoniske Fangevogter til Paulus
og Silas, som berettet er i Apostlernes
Gjerninger. Vi finde, at disse Guds
Mænd vare kastede i Fængsel, fordi de
havde prædiket Evangeliet. Deres Klæder
bleve revne af dem; dkres Legemer had-
strogne og deres Fødder faftgjorte i Fæng-
selsblokken. Uagtet denne ufortjente Be-
handling af dem, hvem de havde onsket at
velsigne med det guddommelige Sandheds-
lys, hørte man dem dog ved Midnatstid
at synge Lovsange for Gud. Pludseligen
skete et stort Jordfkjælvz Fængslets Grund-
vold rystede; Dørene fløi op paa vid Væg,
og Fangernes Baand loftes. Den ,for-
skrækkede Stokmester, som frygtede, at Fan-
gerne vare Undflyede, stod i Begreb med
at tage Livet af sig selv — som efter den
romerske Lov vilde have været forspildt,
havde han tilladt de Fanger at undkomme,
som vare overladte til hans Bevogtning.
Men Paulus standsede ham i sit Forsæt
ved at udraabe med høi Røst: »Gjør Dig
selv intet Ondt, thi vi ere her Alle.«
Dette frembragte den forønskede Virkning;
og den ulykkelige Stolmester, som havde
udentvivl tilforn hørt Pauli Vidnesbyrd
om Evangeliets Sandhed, kom skjælvende
til Paulus og Silas, og, efter at han
havde bragt dem ud af Fængflet indi
sit eget Huus, gav dem det vigtige Spørgs-
maal: »Herrerl hvad bør mig at gjøre,
at jeg kan vorde salig?«
Stokmesteren var oiensynligen bekym-
ret for sin egen Tilstand. Han begreb fin
fortabte Tilstand som en Synder for Gud.
Han følte sin egen Uværdighed og Uvi-
denhed; og »dreven af Attraa efter at er-
holde Salighed, sogte han alvorligen Un-
derviisning af dem, som havde Magten
og Midlerne til at give ham den. Og
hvad svarede Apostelen paa dette det vig-
-tigste af alle Spørgsmaal? Svaret lød:
»Tro paa den Herre Jesum Christu1n, saa
skal Du vorde salig.«
Dette Spørgsmaal og dette Svar er
ligesaa anvendeligt paa Personer, som leve
i disse Dage, som paa dem, der levede i
forrige Dage. Vi behove Salighed lige-
saavel som Stokmesteren i Philippi. Sa-
lighed er ligesaa tilgjængelig nu som da;
den kan erholdes paa samme Maade nu
som da; og for dem, der, ligesom Stok-
mesteren, føle Virkeligheden af deres for-
tabte og vankundige Tilstand, og deres
virkelige Behov af Underviisning angaaende
Saliggjorelsens Vei, lyder Forstriften nu
som altid: »Tro paa den Herre Jesum
Christum, saa skal Du blive salig.« Der
er ingen Tvetydighed heri. Tro er en
Grundsætning, som er simpel i dens Na-
tur og let til at forstaae. Det er den
første eller ledende Grundsætning i Evan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
