Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
dertil, hvis de ville betale deres Gjeld
først og ikke stjæle Noget; og hvis de ere
fattige og ærlige, ville vi hjælpe dem af-
sted. Det har været mit vel bekjendte
Princip hele Tiden.
Br. Taylor har sagt, at han gjorde
de Forenede Stater det Forslag, at dersom
de vilde sende alle dem til Utah, der øn-
skede at komme did, vilde vi sende alle
dem til Staterne, der ønskede at komme
herfra. Vi vilde faae vore Tusinder for
Hver af deres, dersom de vilde indgaae
derpaa ; men nei, de vedblive med at lyve-
hyle og prøve paa at undertrykke og dræbe
de Uskyldige.
Da Nogle forlode os sidste Foraar,
bad jeg dem at gaae i Fred, og de gjorde
saa. Hvad bestille de nu? Mange af dem
kjæmpe for atter at komme hertil, og de
Øvrige ønske, at de aldrig havde reist. Det-
er en kostbar Fornøielse at falde fra hvertl
Aar. Jeg vilde hellere klynge mig til det
gamle Skib ,,Zion.«
Da Præsidenten for de Forenede Sta-
ter skrev til mig ved en Anden, medenss
jeg var i Nauvoo, spørgende: »Hvor dra-!
ger De nu hen, Hr. Young?« svarede!
jeg, at vi ikke vidste, hvor vi skulde slaae
os ned. Vi havde Mænd i England,
som søgte at underhandle om at faae Øen
Vaneouver, og vi sendte en Skibsladning
Hellige rundt Cap Horn til Ca·lifornien.
Magthaverne spurgte : »Hvor reise J hen ?«
,,Vi reise maaskee til Californien eller
Øen Vancouver.« Da PioneersCompag-
niet naaede Green-River, mødte vi Sa-
muel Brannan og nogle faa Andre fra
Californien, og de ønskede, vi skulde gaae
did. Jeg bemærkede, at om vi gaae til
Californien, kunne vi ikke blive der mere
end fem Aar; men blive vi i Bjergene,
kunne vi avle vore egne Kartofler og spise
dem, og jeg ansaae det for bedst at blive
her.
kas) Rygbeen, hvor Kraften og Styrken
Vi ere endnu paa Dyrets (Ameri-’l
Bemærkninger af Præs. V. Ynnng
er; vi agte at blive her, og hele Helvede
kan ikke forhindre det.
Vi skulle ikke forfølges, som vi tidli-
gere ere blevne. Vi kunne nu sige: »Kom
som en Pøbel, saa skulle vi tugte Eder
alvorligt.« De gjorde aldrig noget imod
Josepl), før de, tilsyneladende lovligt, havde
organiseret en Pøbel, og jeg skal behandle
enhver Armee og enhver bevæbnet Flok,
som prøver paa at komme hid, som en
Pøbel. (Forsamlingen svarede ,,Amen.«-)
J kunne ligesaa godt faae mig til at troe,
at et fyldt Krudttaarn ikke vil springe,
naar det antændes, som at faae mig til
at troe, at J kunde lade en Armee komme
ind her, og endda have Fred; dette agter
jeg at sige dem og vise dem, om de ikke
blive borte. Ved at tage denne Forholds-
sregel ville J erfare, at enhver Mand og
Qvinde vil føle sig lykkelig og sige: »Alt
er ret, og Alt er velz« og jeg siger, at
vore Fjender skulle ikke atter lægge Aaget
paa vor Hals.
Det kan ansees for et temmeligt dri-
stigt Skridt af dette Folk at sige, at det
ikke længere vil lade sig styre af vorUnions-
regjerings fordærvede Administratorer. Vi
ville regjeres af dem, dersom de ville un-
derkaste sig Constitutionen og Lovene; men
de ville ikke. Mange af dem bryde sig
ikke mere om Constitutionen og Lovene,
de selv udgive, end om andre Nationers
Love. Det Slags Mennesker træde Fol-
kets Rettigheder under Fødder, medens der
ere saa Mange, som ønske at ære dem.
Alt, hvad vi nogensinde have bedet om, er
vore eonstitutionelle Rettigheder. Vi ønske
vor Regjerings Love respekterede, og det
have vi altid gjort; men de ere traadte
under Fødder af Administratorerne selv.
Der kan ikke være udstedt nogen mere
fordømmelig, nederdrægtig Order, end den,
der udstedtes af Magthaverne til dette Folk,
medens det opholdt sig i Jndianernes
Land iAaret1846. Førend vi forlode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
