Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Beimrrkuinger af
linien maa blive trukken, og I og jeg
maae staae op mandigen, om det end skulde
koste os vort hoire Øie og vor hoire Haand.
Vi maae staae op som Mænd og forsvare
Guds Rige, eller ogsaa Alle gaae til
Grunde.
Jeg er fuldkommen villig til at lade
Brodrene standse med alle Anlæg og Fore-
tagender, dersom de ønske det, og lade
nogle faa Aar gaae hen med at see paa,
hvad vore Fjender ville gjorez endskjøndt
deres Anstrængelser imod os ville kun be-
virke deres hurtigere Ødelæggelse Men
om dette Folk foretrækker det, saa kunne de
standse med deres Foretagender og tage
vare paa deres Hvede, og gjemme bort
Forraad a«f Sæd, Meel og andre Ting,
hvor ingen Fremmede kunne finde det; end-
skjøndt vi ville blive istand til at avle
Sæd her hele Tiden, ja, uden Afbrydelse.
Antag, at vore Fjender udsende hid
50,000 Mand Tropper, saa vilde de blive
nodte til at fore med sig Alt, hvad de
vilde behøve til deres Underholdning for
hele-Vinteren; thi jeg lover dem, at naar
de komme her, skal der ikke være et Straa
af Fourage til deres Dyr, eller en Mund-
fuld af Fode til dem, følgeligen maae de
medbringe al deres Proviant og Fouragez
og om de end lægge saa meget paa Bog-
nene, naar de tage afsted, som Dyrene
kunne trække, saa er der intet Spænd, som
kan trække saa meget, som de selv behove,
for ikke at tale nogetom Menneskene. Der-
som der ikke vare flere Mænd her, end der
er i Seniinole-Nationen, kunde vore Fjen-
der aldrig odelægge os; men de kunde ode-
lægge sig selv, hvilket de ogsaa ville gjore.
Seminolerne, en lilleJndianerstamme paa
nogle faa Hundrede i Florida, have kostet
vor Regjcring, antager jeg,henved 1,000,000
Dollars, og de ere ikke nærmere nu til at
blive underkuede, end de vare, da Krigen .-
begyndtez og de Faa, som have draget’
bort, ere lokkede dertil ved etSlags Forlig.
Præs. B. Yonng
Det vilde være langt billige-rc for Regjess
ringen at betale os, hvad de med Rette
skylde os, og lade os være uforstyrredei
en fredelig Nydelse af vore Rettigheder.
Vilde ikke vore Fjender synes godt
om, at de allerede den forste Aften vare
nodte til at gaae op i Bjergklofterne for
at skaffe sig uogetBreendsel til at koge sin
Aftensiuad med? De kunde opholde sig»
her i den sorte Ødelæggelse, indtil de havde
opspist, hvad de bragte med sig, og siden
maatte de niarschere tilbage.
Man har spurgt os: ,,Have J be-
regnet Ontkostniugerne?« Ja, for os selv,
men jeg kan ikke give mig af med at be-
regne Ornkostningerne for vore Fjender.
Det vil koste dem Alt hvad de have idenne
Verden, og det vil lande deui i Helvede i
·den tilkommende Verden, medens det eneste
Bryderi for os er, at vi have to eller tre
Gange saa Mange, som vi behove for at
odelægge alle dem, som komme her for at
berove os vore Rettigheder.
Som jeg sagde i Formiddags: ,,For.
ti Aar siden bemærkede jeg paa denne
Grund, at vi om ti Aar ikke vilde bede
vore Fjender om nogen Gunst,« og da
Efterretningen bragtes mig: ,,De udsende
nu deres Tropper,« kom det Spørgsmaal
strax i mit Sind: ,,Vil Du bede dem om
nogen Gunst?« Nei, i Jsraels Guds
Navn, vi ville ikke; thi dersom vi bade
dem om nogen Gunst, vilde vi faae Ba–
jonnetsspidsen at fole. Naar vi have be-
det dem om Brod, have de givet os Steen;
og naar vi have bedet dem om Kde eller
Fisk, saa have de givet os Slanger og
Skorpionerz og hvad Gavn er det saa for
os at bede flere Gange? Jeg beder ikke
dem om nogen Gunst, som bestreebe sig
for at berøve os enhver Smule Frihed og
" udrydde os af Jorden.
» Antag, at vi nu skulde boie os for
ident, og de skulde tilbagekalde deres Trops
·per, og hidsende en Gouverneur og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
