Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterretninger fra Utah.
en kraftig Gjenklang i Settlementerne ud-
omkring, og Emigranterne have begivet
sig paa Veien med Enthusiasme. For-
urettelserne"i Missouri og Jllinois sætter
Blodet i Bevægelse hos dem, soni udstode
Lidelser der, eller tabte Slægtninge i Uro-;
Den nuvæ-·
lighederne i nævnte Stater.
rende Bevægelse er i Sandhed ikke een
Mands Værk eller deres Lederes, men det
er Folkets. De troe, de ere blevne traadte
under Fødder, og at en yderligere Under-
kastelse under Uretfærdighed vilde paadrage
dem Himmelens retfærdige Vrede.
Jndianerne trodsige og i
V a a b e n.
Hr. Bells Reiseselskab var forsynet
med Passer, men desuagtet havde de me-
gen Vanskelighed med at faae Jndianer-
høvdingen, »Vroder Kanosh,« overtalt til
at troe, at Alt var i Orden. Kanosh var
i meget daarlig Stemning, og hans
Stamme var meget ophidset. Forgiftnin-
gen af Vandkilderne, (der foretoges af
California-Emigranter) som bevirkede flere
Jndianeres Dod, er kun altfor fandt.
Flere California-E1nigranter vare til Gjen-
gjeld blevne dræbte, men Jndianernes Hevn
var langtfra tilfredsstillet. Brigham til-
raadede Selskabet at tage Tolke med og at
soge Hjælp hos Biskopperne i de Egne,
hvor Jndianerne opholdt sig, hvilket var
et godt Raad; thi selv med deres Hjælp
og Brighams Papirer var Kanosh neppe
nok tilfredsstillet. Hr. Bell havde ofte
seet Hovdingen i Saltso-Staden, og havde
staaet paa en venskabelig Fod med ham,
men uagtet alt dette, var han ved denne
vc
p
Leilighed kold, og havde endog Mistanke
om, at Brighams Passer vare blevne for-;
falskede. De gjorde ham en Present af
223«
saadanne ·Ting, de kunde undvære, saasonk
Tæpper, Skjorter, Tobak, osv., hvorpaa
han eseorterede dem i to Dage, for at be-"
skytte dem paa Veien. Kanosh var klædt
som en hvid Mand, men Stammen var
klædt paa Jndianer-Viis. De vare til-·
hest og havde foruden deres Buer og Pile
ogsaa gode Riflerx
Jndianer - Hovdingen angaaende
Krigssporgsmaalet.
Kanosh havde ogsaa et Ord at sige
om Utah-Affærerne. »Washington,« sagde
han, menende PræsidentBuchanan, »vilde
ikke synes om, at Mormoner oandianere
skulde niyrde Amerikanernez hvorfor skulde
Washingtonsende Amerikanere for at myrde
Mormoner og Jndianere«3« Med Hr.
Bells Forsikkring, at han vilde raade Wa-
shjngton til at lade Mormoner og In-
dianere være i Fred, syntes han at være
overmaade vel tilfreds, og, da de ikke
længere trængte til hans Tjeneste, skiltes
de i Fred.
Hr. Vell fandt, at Jndianerne vare
meget gunstigt stemte imod religiøse Folk,
eller idetmindste imod dem, der bekjendte
sig til Religion. Mormonerne holdt deres
Gudstjeneste Morgen og Aften og velsig-
nede deres Maaltid, for de nød Noget
deraf. De Emigranter, som vare ube-
kjendte med Mormonernes Skikke, bleve
mærkede som »ikke g·o d e,« og de fandt
Routen til Californien at være en farlig
Vei at befare. J Sanbhed, det var nød-
vendigt at være Mormon, eller lade som
om man var det, for at kunne passere
med Sikkerhed igjennem Jndianer-Stam-
merne. J Californien derimod herskede-
der et stort Had imod Mormonerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
