Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uddrag af Præs.
sAander retfærdige Prineiper underdanige
hele Tiden? Ja , men Mange gjøre
— det ikke.
Hold Eders Aander blot under gode
Aanders Indflydelse, thi de ville gjøre
Eders Tabernakler ærefulde for Guds, Eng-
les og gode Menneskers Aasyn. Dersom
J altid vilde holde Eders AanderiTomme
paa den rette Maade, maae J hele Tiden
vaage, og aldrig tillade Eder at foretage
Noget, hvorover J vilde skamme Eder, og
da ville I kunne see, at hele Eders Van-
deler reen. Gjor Jntet, som J siden
ville blive bedrovede for.
J kunne gaae til de forskjellige Qvo-
rumer i denne Kirke, det forste Præsident-
skab, de Tolv, Prcesidenterue for Overmæ-
sterne, Hoiraadet rg Præsidenterne for de
Halvsjerdsindstyve, for at soge Raad an-
gaaende een eller anden Ting, saa ville J
ufravigeligt faae det samme Raad. Hvoraf
kommer dette? Fordi de Alle drives af
den samme Aand. Vide J, hvad Grun-
den er til, at Nogle give Raad, der ere
modsatte Andres? Det er fordi de give sig
af med at give Raad uden Herrens Aands
Veiledning. Men naarAandeu inspirerer,
» da veed Enhver især, hvad de skulle gjore,
og deres Raad ville blive eet. Adam, Seth,
Enoch, Noah, alle Patriarkerne og Pro-
pheterne, Jesus Christus og Apostlerne, og
enhver Mand, som nogensinde har skrevet
Herrens Ord, have skrevet den samme Be-
lærelse om den sainnie Gjenstand, og J
kunne aldrig finde, at Propheters og Apost-
lers Lærdomn1e kom i Modsætning til hver-
andre i fordums Dage, ei heller ville de
nu, dersoni Alle til enhver Tid vilde lade
sig lede af Saliggjorelsens Aand. Dersom
Menneskene vilde handle saaledes, at de
kunde ordne deres Liv rigtigt, og bestan-
dtgt holde Gud"s Bud, vilde de være dyg-
tiggjorte til at administrere Guds Riges
Velsignelser. « .
Der er ingen Strid mellem de Vein-
B. Youugs Tale. 227
eiper, som ere aabenbaredeiBivelen, Mor-
nionsbog og Pagtensbog, og vilde ikke være
nogen mellem nogen af de Lærdomme,
Propheteu Joseph og hans Brødre have
givet nu, dersom Alle vilde leve paa en
saadan Maade, at de kunde blive veiledte
as Herrens Aand. Jkke Alle levesaaledes,
at Herrens Aand kan være med dem hele
Tiden, og Resultatet er, at Nogle afvige
fra den rette Vei.
Vi behove et Folk, som er helligt og
reent, og jeg ønsker, at det Prineiv, som
Vr. Lorenzo Snotv talte om i Morges,
kunde blive forstaaet og efterlevet af Alle,
thi da vilde J vinde den aandelige Seir.
Hvis vi ikke have vundet den, maae vi
arbeide, indtil vi erholde den. Og end·
skjondt vi ikke kunne forudsige Folgerue af
Alt, som nu er i Bevægelse-, vide vi dog,
at Guds Rige vil trives, at hans Navn
vil blive æret, at Mørkets Aander maae
give tabt for Guds Rige, at »Mor-
monismen« vil triumphere, og at ingen
Magt kan forhindre det. Men der er
endnu mange Ting for os at lære, hen-
shorende til vor Saliggjorelse.
Herren vil regjere, og dersom vi ere
trofaste mod Riget, vil det frelse os; men om
vi ikke forblive trofaste, ville vi blive ladte
tilbage, medens det gamle Skib »Zion«
ustandseligt seiler videre, og forer sine Pas-
sagerer til Havn. Dersom Folket kunde
forstaae det, vilde de kunne være istand til
at indsee, at vi maae vinde den aandelige
Seir, jeg allerede har talt on1, førend vi
kunne faae det Privilegium at forkynde
om Opbyggelsen as Guds Rige imellem
Bjergene.
Vi have en Nation her i Bjergene,
som nied Tiden vil blive et Rige, der vil
blive regjeret as rene Love og Grundsæt-
ninger. »Hvad kalde J Eder selv?«
kunne Nogle sporge. Her er det Folk, som
udgjor Guds Rige. Det kan vare enTid,
inden det. bliver fuldkommen udviklet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>