Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
sig ved dens Stifters Navn, eller ved et
eller andet Udtryk, der betegner det vigtigste
Træk af dens sceregne Tro eller System.
Atter ere mange af disse Secter dee·ltei
mindre Partier, der alle afvige fra hver-
andre i de forskjellige Stridspunkter, og
alle antage de som Folge deraf særskilte
Benævnelser for at ndmcerke sig og for at
forebygge, at de forskjellige Underafdelin-
ger skulle blive forvexlede. Jngen af disse
Secter ere tilfredse med Navnet Christne,
og selv Benævnelserne efter deres egne
Skrifter ansees ikke for bestemte nok for at
kunne klassificere dem. Ikke saa snart
stiller en Deel eller Scct sig fra en an-
den og kalder sig ved et nyt Navn, sorend
den atter, som Følge af dens egen iboende
splidagtige Aand, deler sig i andre uenige
Partier, og bliver saaledes Aarsagen til
flere nye Navnes Opkomst. Paa denne
Maade fortsættes Delingen fra Tid til
anden, idet enhver ny Sect danner en ny
Forpost i Satans Rige: — Babylon den
store. Men det vil ikke altid blive saa.
,,Dyret med de mange Hoveder, der var
kronet med ,,Bespottelsens Navne,« vil til-
sidst blive overvundet.
vil blive bunden, og hans Rige, som er
Esaa splidagtigt med sig selv, at det ikke
kan«bestaae, vil tilsidst falde, for aldrig
mere at reise sig.
Forfatteren af Apostlernes Gjerninger
underretter os oin, at ,,Disciplene i An-
tiochia først bleve kaldte Christne.« (Ap.
Gj. 11, 26.) Antiochia, der var Hoved-
staden i- Syrien, var en stor og meget for-
dcervet Stad, og dens Judbyggere, som
vare Hedninger, vare især berygtede for de-
res Lyst til at latterliggjore, give Oge-
navne og bespotte, saavelsom for deres
fraekke og uforsiammede Opførsel. Proco-
pius siger i sin Historie om den persiske
Krig: ,,Folket i Antiochia, som ere Men-
nesker uden Alvor, og som Allesainmen
chengive sig til Bespottelser og Lovløsheder,
Babylons Fyrste ·
Oprind. til Benrevn Christne og Mormoner.
overøste Chosroes ined Fornemmelser fra
Muurtinderne af, og forhaanede ham ined
upassende Latter.« Det var den ringe-
agtende og overmodige Behandling, som
Antioehierne tildeelte denne Perser-Konge
(Chosroes), der saaledes opirrede ham og
bragte ham til i sin Hevntorst at afbrænde
Staden, efterat han havde indtaget den,
og at myrde Judbyggerne.
Det var altsaa disse Folk i Antio-
chia, der vare saa hengivne til at give
Skoser og drive Gjekkeri, som først kaldte
de Forrige-Dages Hellige eller Christi Di-
sciple ved Navnet ,,Christne.« Og hvad
Andet kunde det vel have vaeret end et
spottende Tilnavn? Christus ansaaes som
en Fanatiker, en Sværmer, en Bedrager,
en falsk Prophet osv., og hans Tilhængere
betragtedes i det samme Lys. Det er der-
for ikke sandsynligt, at Udtrykket ,,Christne«
blev brugt som et Hædersnavn, men sna-
rere det Modsatte.
Hvor besynderlig og vanhellig denne
Forklaring end kan synes for dem, der
formedelst Udtrykkets Ælde og den lange
Vane have Ærbødighed for Navnet ,,Christ-
ne,« ansee vi det dog ikke for at vaere det
rigtige, oprindelige Navn paa Guds Folk.
Dersom vi tage Bibelen til Rettesnori
denne Sag, finde vi, at det af Gud an-
erkjendte Folk i hine Tider betegnedes ved
Navnet ,,Hellige.« Overalt i deres Breve
tiltale og omtale altid Apostlerne Folket
som ,,Hellige,« inen ikke som Christne.
Der er knn tre Skriftfteder i Bibelen,
hvori Udtrykket ,,Christne« eller ,,Christen«
foresindes. Det forste er det allerede an-
forte i Ap. Gj. 11, 26: ,,Og Disciplene
i Antiochia bleve forst kaldte Christne.«
Det andet findes i Ap. Gj. 26, 28:
,,Men Agrippa sagde til Paulus: der sat-
tes Lidet i, at Du jo overtaler mig til at
blive en Christen.« Det tredie" og sidste
er i 1 Petr. 4, 16: ,,Men lider han som
en Christen, da skamme han sig ikke.« J«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
