Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tro, et blivende Princip.
den ligeledes ender med virkelig Kundskab.
Paa denne Maade gaaer han frem igjen-
nem Tid og Evighed, og tiltager bestandig
i Kundskab, formedelst eller ved Troen.
Lader os nu gjøre en praktisk Anven-
delse af de foregaaende Bemærkninger i
individuelle Tilfælde. Kirken er dannet
af Jndivider, og indbefatter nødvendigviis
alle Slags Sind. Der findes imidlertid
et Slags Sind, som kan charakteriseres
ved en —urolig og utæmmelig Higen efter
at ,,vide Alt om enhver Ting med eet.«
Saadanne Personer føle en vis Grad af«
Bekymring og Utilfredshed over, at de ikke
forstaae og vide alle Hemmeligheder i
Guds Rige. Dersom en Lærdom bliver
aabenbaret, som ikke er saa fuldstændigt
forklaret, at den kan sees og forstaaesi
alle dens Dele, hvad Fortiden, Nutiden
og Fremtiden angaaer, saa føle de sig
urolige, og blive næsten syge af Længsel
efter at udgrunde alle ,,det uendelige Dybs
Hemmeligheder. «
Men hvilken forfærdelig Daarskab er
ikke dette, tnildest talt! Saadanne Perso-
uer glemme, at det ,,netop er ved Troen,
de skulle leve.« De glemme i deres Iver,
at Alle for en stor Deel maae ,,vandre
ved Troen, ikke ved Beskuelse.« Troens
Trin ere foreløbige Skridt til Kundstab.
De føre til og ende i den. Dersom Troen
er grundet paa Vidnesbyrd, saa vil dens
Styrke staae i Forhold til Vidnesbyrdets
Styrke, og derfor jo stærkere vor Tro er
(overeensstemmende med Vidnesbyrdets Kraft
og Tilstrækkelighed), desto nærmere komme
vi til den rene og sikkre Kundskab.
J timelige Anliggender ere mange af
vore Handlinger rene Troeshandlinger. Vi
vandre ofte ved Troe, og leve ved
Tro. Hvorfor skulde det da være anderle-
des i aandelige Ting? Landmanden saaer
sin Sæd i Tro, idet han føler sig forvisset
om, at Solen vil skinne og Regnen falde
243
give tredive, tredsindstyve eller maaskee
hundrede Fold. Om han ikke havde denne
Tro, vilde han da saae Sæden? Vis-
seligen ikke; thi Tvivl og Vantro har en
kold og hæmmende Virkning paa Sindet
og Følelserne, og er skikket til at svække og
standse Sjælens Virksomhed. Han har«
saaet lignende Sæd paa den samme Ager·
tidligere og har faaet en overflødig Høst.
Held og Erfaring har saaledes ikke alene
styrket hans nuværende Tro, men givet
ham et stort Vidnesbyrd og Opmuntring
til at øve Tro for Fremtiden. Naar han
saaer sin Sæd (der maaskee er en Deel af
hans Arbeides tidligere Frugter), gjør han
det fremdeles i Tro. Han veed ikke, om
han faaer en god Høst næste Gang, men
desuagtet troer han det. Hans Erfa-
ring og Kundstab hører til Fortiden; hans
Tro til Fremtiden; og — naar Fremtiden
bliver Fortid, og hans Tro saa at sige
bliver Kundskab, da maa han atter tage
fat paa samme eller en lignende Maade,
og saaledes vedblive at gaae frem fra«Tro
til Tro, fra Kundstab til Kundskab. Og
som det er med timelige Ting, er det ogsaa
med aandelige eller evige Ting; thi som
det aandelige Liv kun er Livet i en høiere
Virkekreds, saa er Evighed kun en uendelig
Følgerække af Udviklinger og Omgangei
de fremadskridende Fornuftvæseners Vir-
kekreds.
Er altsaa ikke en stor Deel af den
menneskelige Tilværelse dannet af Omvexs
linger af Tro og Haab? Jo visseligen.
Ere ikke mange af Livets Glæder og For-
nøielser af den Beskaffenhed, at de ligesom
nydes forud i Forventningen — ja un-
dertiden blotte Drømmerier om hvad Frem-
tiden vil bringe? Jo sikkerligen. Hvor lidt
vi i Virkeligheden vide iSammenligning
med hvad vi haabe og tro e! Var ikke
Troen til, som er en af Livets største Go-
der, vilde vor nuværende Tilværelse og Er-
som hidindtil, og at Sæden vil spire og s faringsskole blive kjedsommelig og værdløs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
