Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Redaktionens Bemærkninger.
det, som de selv ftadigen støde an i. Endskjøndt Enhver indseer, at Gjerninger og
ikke tomme Ord burde findes, hvor ofte er dog ikke det Modsatte Tilfældet. Dette er
ikke alene Tilfaldct med Hensyn til Menneskenes Omgang og Forretninger med hver-
andre, men de indføre det i deres Religionsbekjendelser og i deres Pagter med Gud.
Det er unyttigt og galt nok, naar det findes mellem Mand og Mand; men naar det
gjør sig gjeldende i deres religiøse Pligter, er det høitidelig Gudsbespottelse mod
deres Skaber. .
Den Tid har været, da en glimrende Tale, et herligt Vidnesbyrd og en smuk
Bøn blev sat stor Priis paa og ofte toges istedetfor gode Gjerninger. Vi have ingen
Tilbøielighed til at forkleine det virkelige Værd af Saadant, men vi ville fæste de
Helliges Opmærksomhed paa den Kjendsgjerning, at den nærværende Tid fornemmelig
er en Dag for Gjerninger snarere end for Ord, Tale, Vidnesbyrd og Bon, ligemeget
hvor smukke de ere. Vi hylde disse, hvis de ledsages af gode Gjerninger; men hvis
ikke, er vor Tro yderst svag, hvad deres Værd angaaer. Otn der nogensinde var en
Tid fremfor nogen anden, hvori Gjerninger og Aarvaagenhed var nødvendigere end
Ord og Bon, saa er det nu. Vi have Intet imod at høre glimrende Taler, herlige
Vidnesbyrd og smukke Bønner, dersom de ledsages af tilsvarende Gjerninger; thi ellers
have de i og for sig selv intet egentligt Værd. Hvis de kun indeholde Vind, ere de
aldeles unyttige. Det er Gjerningerne, som giver dem Vægt og Værd. De Hellige
maae gjerne gjøre saa store Løfter, som de ville, dersom de kun opfylde dem. Bønner,
Vidnesbyrd og gode Ord kan man i Almindelighed langt bedre anvende, end Aarvaa-
genhed og Handling. Men som Carlyle saa originalt udtrykker sig: ,,Arbeide er
Gudsfrygtighed,« og naar Arbeidet helliges til Opbyggelsen af Guds Rige, er det den
bedste Maade, hvorpaa Mennesket kan tilbede sin Skaber.
Mange, som have rost sig af, hvor faste de vareiEvangeliet og hvor urokkelige
de stode, tabte deres Tro og gik ud af Veien, da Prøven kom, Skyer trak op over
dem eller Vanskeligheder opstode. Vi have ofte iagttaget, hvor let Saadanne have
ladet sig kaste ud af den rette Sti, hvor løseligt de holdt den kostbare Perle, og hvor
snart de vendte tilbage, ligesom Soen, der var toet, til sin skidne Søle. Nogle af
dem, der bære disse »herlige Vidnesbyrd,« holde disse »smukke Bønner,« og fortælle
om de mange ,,vidunderlige Tilkjendegivelser,« de have havt, om deres Hengivenhed for
Evangeliets Sag, og hvor Meget de vilde opoffre for Sandheden, ville paa samme
Tid ikke give en eneste Skilling til Rigets Opbyggelse eller neppe gjøre nogen An-
strengelse for at rulle Værket frem. Vor Agtelse til deres Ord staaer i Forhold hertil,
— Erfaring har lært os det. Andre erklære, at de ville døe for Evangeliets Skyld,
gjøre overdrevne Løfter og forsikkre, at der er Intet, de kunne blive opfordrede til at
gjøre, som de ikke ere villige til at udføre. Og dog, første Gang de opfordres til at
»gjøre« Noget, ville de maaskee vægre sig derved. Der findes neppe nogen Apostat,
med hvem dette ikke har været Tilfælde. Alle de Hellige have uden Tvivl mere eller
mindre erfaret det sanime som vi i denne Henseende. Vor Tro er i Almindelighed
bedre om Mænd af faa Ord end om dem, der gjøre store Løfter; thi vi have hos de
Første fundet gode Gjerninger, hvilke have overgaaet de Sidstes; og »Gjerninger
fremfor Ord« er vort Valgsprog. Men dersom Nogen lover Meget, forvente vi, han
skal handle overeensstemmende dermed; det samme forventer Gud. Og dersom han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
