Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Haab er een af de Hoveddrivesjedre,
som sætte Verdens store Maskineri i Be-
vægelse. Uden dets Indflydelse vilde Re-
genters og Statsmcends storartede Planer,
der lede Samfundets Virksomhed sog styre
dets politiske Bevægelser, døe i deres Spire.
Videnskabens ·Juveler, som de Lærde have
udsamlet as Naturens Skjulesteder, vilde
være forblevne urørte i deres hemmelige
Gjemnierz det uforfærdede Mod, som be-
sjæler den Reisende, der ikke frygter no-
gen Fare eller viger tilbage for nogen Hin-
dring, og hvis største Glæde er at streife
om i fjerne Lande, at gjennemtrænge de-
res ukjendte Strækninger og udforske deres
golde Høie, vilde forsage ; Kjobinandens
og Haandværkerens industrielle Flid vilde
aftage, og Handelen vilde svinde hen;
Landmandens Bestræbelser vilde ophøre og
Jordens hele Overflade vilde om føie Tid
blive et uhyggeligt, udyrket Ove. J Kort-
hed — hele Naturen vilde lide. Al men-
neskelig Virksomhed og Bestræbelse vilde i
alle Retninger lammes og ophøre, og Li-
vet selv vilde ikke være andet end en Hen-
slaeben af en kjedelig og elendig Tilværelse.
J hvilken sørgelig Tilstand vilde ikke
Menneskeslægten være, dersom den var be-
røvet Haabetl Fra Vuggen til Graven er
Mennesket i enhver Livsstilling Haabets
Barn. Alle Mennesker have deres Vanske-
ligheder at bekjæmpe, og deres særegne
Prøver og Bekymringer at stride imod,’ og
i Sandhed, som Skriften siger: ,,Menne-
sket er fodt til Moie, ligesom Gnisterne
fare op.« Hvad vilde eller kunde vi altsaa-
gjøre uden Haab? Møie og Vanskelighe-
der vilde vi uden Tvivl møde Ansigt mod
Ansigt, og hvorledes skulde vi kunne und-
gaae at føle deres nedtrykkende Indflydelse? ·
Den ene Prøve vilde følge den anden, og
den ene Sorg løse den anden af, ligesom
Bølgerne paa det oprørte Hav, og uden
Haabet til at opretholde sig, vilde han
uden Tvivl synke under Byrden af de Li-;
Haab, et blivende Princip.
delser, der optaarne sig over ham. Der
vilde ingen Sol lyse for ham, ingen op-
livende Regnbue forg«ylde hans Aands Ho-
risont, ingen Trøst i hans Jndre, og Jntet
uden Modgang udvendig fra, Alt omkring
ham vilde være mørkt og trist. Fortviv-
lelsen vilde da gribe ham, hans Udsigter
vilde·forsvinde, hans Oval vilde være
utaalelig og hans eneste Tilflngtssted vilde
være en dybe og tause Grav.
» Men dersom Haabet gløder i Hjertet,
kan Mennesket glæde sig endog i Farens
og Prøvens Stund. Det er Haabet om,
at det tilsidst vil lykkes for ham, der ind-
gyder den forvovne Cventyrer Mod til at
søge sin Lykke eller Beromnielse ved at sætte
sit Liv paa Spil. Krigeren, som er om-
ringet af Krigsredskaber, seeriAanden sine
Landsincends og sin Drots levende Bifald
og den Belønning og Berømmelse, som
hans krigerskeTapperhed vil erhverve ham;
og dette Haab giver Styrke til hans Arm,
opliver hans Mod, formilder og svækker
Frygteligheden af Sammenstodene i Sla-
get, faaer Krigslarmen til at lyde mindre
haard i hans Øren, og gjør de stærkeste
Anstrengelser-. mindre byrdefulde. Saa-
ledes ogsaa med Somandenz midt i Fa-
rerne paa Havet, langt borte fra Hjemmet
og fra alt det, som er kjært og dyrebart
for ham, arbeidende og kjæmpende imod
et af Stormene oprørt Havs Brusen, an-
spores han ved Haabet, at Alt endnu vil
vorde godt — at den stærke og rasende
Vind vil lægge sig —— at de vrede, skum-
mende Bolger ville formindskes, og at
Oeeanets oprørte Overflade vil blive stille
og rolig. Han opmuntres ogsaa as det
Haab, een Dag a·t naae den bestemte
Havn, hvor han sorventer, at Hjemmets
Behageligheder ville belønne ham for hans "
Møie og Besvcer. Hvad er det Andet end
Haab, som vedligeholder Ilden hos den
fremadstræbende og ærgjerrige Mand ? Han
cendser ikke de Grimcisser og foragtelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
