Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Gud vanæres derfor ved at Verden
viser en anden Magt Lydighed. Thi da
Gud —- ikke Djævelen — sørger sfor os,
føder os, opholder os og forskjønner Uni-
«verset, og uddeler med sin gavmilde Haand
og faderlige Omhu til de Millioner af
Mennesker, som beboe Jorden, efter deres-
Behov, vilde det være den høieste Grad af
Uretfærdighed og egensindig Utaknemme-
lighed mod ham at foragte eller forglemme
ham. Og atter, det vilde være uretfær-
digt imod de Gode og Dydigez thi
denne Jord er de Helliges rette Op-
holdssted og retmæssige Arv. Da den til-
hører Jesus Christus, tilhører den ogsaa
hans Tjenere og Efterfølgere; thi der staaer
skrevet, at »Jorden og dens Fylde er Her-»
rens,« og, naar Alt kommer i sin rette
Orden, at »den Allerhøiestes Hkllige skulle
antage Riget og besidde Riget evindelig,
og Riget og Magten og Rigernes Stor-
hed, som er under al Himmelen, skal gi-
ves til de Hellige af de høie Himle.« .1
Cor. 10, 263 Dan. 7, 18. 27. Jorden
er derfor deres refmcessige Art-, og da
Magtraneriet, som vi ovenfor anførte, er
en Uretfærdighed mod Gud, saa er det
ogsaa uretfærdigt imod hans Hellige. Hvo
kan betragte Verdenshistorien uden at blive
slaaet af den Kjendsgjerning, at hvorsom-
helst Gud har havt et Folk, er det bleven
forfulgt? Vidnesbyrdet om Gud er altid
bleven forkastet, og hans Folk traadt under
Fødder. Paulus fortæller os, at »de bleve
fristede, stenede, gjennemsaugede og hen-
rettede med Sværd, og at de maatte gaae
iFaare- og Gedeskind, lidende Mangel,
betrængte og mishandlede, omvankendei
Ørkener, paa Bjerge og i Jordens Huler
og Kløfter.« Heb. 11, 37. 38. Og i en
saadan Grad havde dette hersket iblandt
Jøderne fordum, at Stephanus høitideligt
spørger: »Hvilken af Propheterne forfulgte
ikke Eders Fædre? De ihjelsloge dem, som
forud forkyndte den Retfærdiges Tilkoms
Guds Regjeriug.
melse, hvis Forrædere og Mordere J nu
ere blevne.« Ap. Gj. 7, 52.»» Hvad gjorde
de ikke med Jesus! Hvad gjorde de ikke
med hans Tilhængere! Vi maae her
sporge: Er det rigtigt, er det hensigtsmæs-
sigt, er det retfærdigt at lade denne Tin-
genes Tilstand vedblive? Det er sandt,
at de Hellige have havt Haab om tilkom-
mende Glæder, og denne Lidelsernes Skole
have de maattet gjennemgaae for deres
evige Vels Skyld; men endskjøndt dette er
Tilfælde, gjør det ikke Behandlingsmaaden
mere retfærdig. »Det er nødvendigt,«
siger Jesus, »at Forargelser skulle komme;
dog vee det Menneske, ved hvem Forargelse
koinmerz det var ham bedre, at en Mølle-
steen var hængt oin hans Hals, og han
var sænket i Havets Dybhed,« end at han
skulde forarge een af de Smaa. Matth.
18 C. »De, som røre Eder, røre ved inin
Øiesteen.« Han har udraabt: ,,Ror ikke
mine Salvede, og gjør ikke mine Prophe-
ter nogen Skade.« De Hellige have lidt
og udholdt meget, men de have gjort det «
idet-Haab, at de skulde faae en desto
herligere Opstandelse, og da de altid have
betragtet denne Jord som deres Arv, vilde
det, dersom man berøvede dem den, gjøre
Guds Forjættelser til dem ugyldige, til-
intetgjøre alle deres Forhaabninger, deres
Lidelser og Troskab paa Jorden vilde være
uden noget Gavn, og det vilde være, ikke
alene en timelig, inen ogsaa en evig Uret-
færdigheds Handling imod dem. Thi Guds
Mænd i fordums Dage vare ligesaa meget
paavirkede af Udsigten til en Belønning,
som nogen Kjøbmand, Kriger, Stats-
mand eller nogen Anden, der har tragtet
efter Rigdom, Ære og Berømmelse. Den
eneste Forskjel er, at den Ene tragtede efter
disse Ting for dette Liv, den Anden for
det tilkommende; den Ene søgte at finde
sin Belønning her, den Anden forventede
den hisset; den Ene havde intet Haab
om Fremtiden, den Anden havde; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>