Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
:færdighed, men glæder sig ved Sandhed;
den fordrager Alt, troer Alt» haaber Alt,
taaler Alt og falder aldrig bort.« 1 Cor.
12, 4——8. Saaledes har sand Kjærlig-
hed mange Særkjender, eller yttrer sig paa
mange Maader, saasom ved Sagtmodig-
hed, Venlighed, Overbærelse og Eftergiven-
hed. Derfor ville de. paa samme Tid,
som de hade Ondskab og Synd, ynkes
over Misgjerningsmanden eller Synderen,
og vilde med Glæde bringe ham tilbage
paa den rette Vei og gjore ham godt.
De kjende ikke disse hadefulde, ondskabs-
fulde og hedngjerrige Folelser, som komme
sra Djævelen; de have ikke disse ildesin-
dede, djævelske Ønsker, at deres Fjender
smaae odelægges, som Tilfældet er med de
«Ugudelige. Selv om de opfordres til at
straffe den sorstokkede Synder, ligger der
dog ingen lav Hevnlyst i Bevæggrundene
’sor hans Asstrafsclse: det skeer formedelst
Kjærlighed til Retfærdigheden og gode Lo-
ves Haandhævelse, tilligemed Oiisket om
Overtræderens Forbedring og den Fornær-
medes Gavn og Beskyttelse.
De, som besidde og udøve denne Slags
Kjærlighed, som vi have beskrevet, kunne
paa samme Tid visseligen ikke føle andet
end en eiendommelig og særegen Hengiven-
hed for dem, der ere sammenknyttede med
dem i Fællesskabets Baand ved den samme
«Pagt, —- der dyrke den samme Gud,
forfegte de samme Evangelieprineiper, deel-
tage i den samme Aand, inspireres af den
sanime Tro, det samme Haab og den samme
sKjærlighed, og som i Forening stræbe
fremad -—for at erholde og nyde den samme
Arvepart -af det evige Liv i den tilkom-
mende Verden.
Kjærligheden er ikke alene etnaturligt,
men ogsaa et evigt Princip. «Den ,,fal-
der aldrig bort,« men ,,bliver« evindeligen
hos dens Besidder. Ligesom Troen og
Haabet overlever den Legemets Opløsning
og følger Aanden hiinsides Graven. Lige-
Kjærlighed, et blivende Prineip.
som Troen og Haabet er den en Deel af
den aandelige Natur og kan aldrig døe,
saalænge som Aanden er til ien orga-
niseret Form. Den er et af Sjælens
nforgjængelige Principer, en uudslukkelig
Flamme, en ndodelig, indre Jld, som Bi-
belen siger, ,,mange Vande ikke kunne
slukke.« Saalænge Sjæleevnerne existere,
og saalænge der findes Gjenstande i Til-
værelsen, hvorpaa de kunne virke, saalænge
vil ogsaa Prineipet ,,K«jærlighed« existere.
Saalænge som Gud selv er til, saalænge
som Himmelen er til, saalænge som For-
nuftvæsenerne ere til, saalænge som Sand-
hed og Retfærdighed ere til, saalænge som
noget Elskværdigt og Yndigt er til i Him-
melen, paa Jorden, eller nogensteds ins-
denfor Evighedens og Rummets Grændser,
ligesaa længe vil Prineipet »Kjærlighed«
være til.
Det er det fortrinligste og fornemste
af alle ·de Principer, soin ndgjore Jesu«
Christi Religion. Det er endog større end
Tro og Haab. ,,Og nu bliver Tro,
Haab og Kjærlighed disse tre;
men størst iblandt dem er Kjær-
ligheden.« Tro og Haab ere store
Prineiper i dem selv, men-Kjærlighed over-—
gaaer dem begge. Det er det sidste, men
ikke det mindste af disse tre hellige Hoved-
dyder. Det er det sidst udviklede, men
dets Omfang, Uafhængighed og altomfat-
tende Væsen bekræfter dets Forrang og
overlegne Fortrinlighed. Denne Stilling
vil det altid indtage, og vil aldrig ophorez
,,Kjærligheden falder aldrig bort-«
Den er af guddommelig Oprindelse, og
kan aldrig døe. Den er en Gnist fra
Evighedens Brynde en brændende
Straale fra Retfærdighedens Centralsol.
Den er en Deel af GuddommeniSjælen,
thi ,,Gud er Kjærlighed-«
Til Slutning ville vi raade alle sde
Hellige til at dyrke og paaskyndchextett
af det hellige og guddommelige Princip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
